Bogen sætter sig mellem to stole med risiko for at ramme imellem. På den ene side vil den gerne benytte akademisk skrivemåde og påvise portfoliopædagogikkens forankring i konstruktivismen, og på den anden side vil den gerne formidle portfoliopædagogikken bredt.
Rigtig mange store pædagoger citeres i denne bog, Vygotsky, Gardner, Dewey, Dysthe med flere. Det sker på en sådan måde, at store dele må kaldes en sammenstilling i refererende stil. Det er Claus Madsen måske bevidst om, men læserne kan også opleve det som at blive talt ned til, når han skriver: »Ovenstående vil forhåbentlig give mere mening, når det følgende er gennemgået«. Hvis han som forfatter mener det, skulle bogen måske være disponeret og redigeret anderledes.
Dele af bogen kan varmt anbefales. Claus Madsen har masser af ideer og bud på, hvordan man kommer i gang med at bruge portfolio i undervisningen med henblik på at fremme refleksion og bevidstgørelse omkring læreprocessen både i den konkrete klasse, og hvis en hel skole vil bruge portfoliopædagogikken mere systematisk.
Portfoliopædagogik
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.