Politisk uenighed om skolens rummelighed

60 procent af lærerne mener, at kravet om, at de skal rumme stadigt flere urolige eller fagligt vanskelige elever i klassen, har skadet det faglige niveau i folkeskolen. Endnu flere mener, at kravet om rummelighed hverken er til fordel for svage eller stærke elever i deres klasse.

Det viser den undersøgelse, som Scharling Research har foretaget for Ugebrevet A4 og fagbladet Folkeskolen blandt 451 lærere i hele landet.

Bertel Haarder (V) ønsker ikke flere "skæve" børn i klasserne. Han håber, at problemerne med tiden vil mindskes, når sprogtest og tidlig læseindsats har gjort sin virkning.

"Jeg kan jo ikke give andet svar, end at vi prøver at ruste de nye lærere bedre, og at vi har flere efteruddannelsestilbud til de nuværende lærere. Og så vil jeg sige til lærerne, at vi har ikke til hensigt at læsse endnu flere børn med særlige behov ind i deres klasser. Det er simpelthen ikke hensigten. Det er ikke et mål, og hvis det sker, så er jeg lige så betænkelig ved det som lærerne. Jeg har aldrig haft nogen illusion om, at der kommer noget godt ud af at proppe alle børn i samme klasse", siger Bertel Haarder til Ugebrevet A4.

Eksperter og skolefolk er ikke i tvivl om, at der er kommet flere krævende børn i klasserne - og at tendensen i kommunerne går mod endnu flere. Formanden for børne- og kulturudvalget i KL, Henrik Larsen (R), er da også noget overrasket over ministerens melding, og han vil personligt ikke love lærerne færre vanskelige elever i fremtiden.

"Jeg ser ingen tegn på, at folkeskolen skal være mindre rummelig, end den er i dag. Jeg tror bestemt ikke, vi vil opleve, at vi skal til at ekskludere flere".

Gå til borgmesteren

De lærere, der står over for en uløselig opgave i dag, råder Bertel Haarder til at gå til deres skoleleder. Hvis det ikke hjælper, må de gå til borgmesteren eller skoleudvalgsformanden - eller i sidste ende skrive til ministeren.

"Men nu skal vi jo lige huske, at folkeskolen er kommunalt område, og kommunerne har jo både gynger og karruseller, og så må kommunerne prioritere den tidlige indsats op en periode - og så måske have lidt færre tolærerordninger, lidt færre støttetimer og lidt mindre specialundervisning i de større klasser", siger Bertel Haarder.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini mener, den religiøse tro på rummelighed er gået for vidt. Ifølge A4 foreslå hun, at regeringen ved den næste finanslov afsætter en særlig pose penge til skolerne, så der er råd til at sætte ind med ekstra lærere i de hårdest belastede klasser, så snart problemerne opstår - og uden at det kræver årelange henvisningsprocedurer gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR.