"Det her handler jo blandt andet om, hvad man som ansatte skal stå over for", siger skoleinspektør på Aaker Skole, Steen Thomsen. Han tog beslutningen om at politianmelde den 16-årige elev og sende ham hjem og sørgede senere for, at han blev overflyttet til anden skole på øen. Politimesteren afviste at rejse sigtelse, selvom selve hændelsen isoleret set var en overtrædelse af voldsparagraffen, fordi drengen havde handlet i kådhed. Da læreren forsøgte at forhindre ham i at kilde en anden elev, tog han fat i læreren og forsøgte at løfte hende.
Efter to dages sygemelding er læreren tilbage på skolen. Imens diskuteres episoden intenst i medierne. Drengens mor, Birgit Friis, kritiserer i dag i Jyllands-Posten skolen for overreaktion og for ikke at ville tage imod drengens undskyldning. Læreren ønskede ikke at deltage i et møde med drengen. Hun har nu klaget over skolens behandling af sagen til Bornholms Regionskommune, hvor Børne- og skoleudvalget skal behandle klagen den 3. maj. Skoleleder Steen Thomsen vil derfor ikke udtale sig om sagens detaljer.
Det har ikke været muligt at træffe formanden for Bornholms Lærerforening, Kjeld Carlsen. Men han har tidligere sagt til DR Bornholm, at "læreren gøres til dobbeltoffer dels ved elevens voldslignende adfærd og dels ved klassens forældres reaktion". Han mener, at skolen har handlet korrekt ved ikke at acceptere overgreb mod en tjenestemand i funktion.
Politikere skal vurdere elev-bortvisning
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.