I den ene side af teltet i det hvide telt på havnen i Allinge hænger BUPLs lyserøde bannere og i den anden side af teltet, hænger DLF's budskab om, at det er lærerne, der har nøglen. Det er ikke altid, de to organisationer er helt enige, men teltet på Folkemødet på er de fælles om.
Delegerede: BUPL går på strandhugst i vores job
Og det er noget, som venstres uddannelsespolitiske ordfører Karen Ellemann lægger mærke til, da hun som den første var inviteret til at tale i teltet.
"Jeg har en fortid som folkeskolelærer. Når jeg snakkede om, at der var gode pædagoger i SFO'en, så oplevede jeg, at mange mente, at der er et skel mellem dem og os. Det er fortid nu, men der er stadig et levn af det. Det er vigtigt, at man ser, at der er gode kompetencer, både i det pædagogfaglige og i det lærerfaglige" sagde Karen Ellemann og understregede, at det er vigtigt, at begge kompetencer kommer i spil, hvis man skal få det bedste ud af børn og unge.
"Man har skabt et Børne- og Undervisningsministerium. Og organisationerne har taget fat i det ved at lave et fælles telt og fælles initiativer", lød de anerkende ord fra den lille scene.
Også Radikale Venstres uddannelsesordfører Lotte Rod kom med anerkendende ord til initiativet.
Hendes vision var, at når børn er født nysgerrige, så hun gerne, at de var ligeså nysgerrige, når de går ud af skolen.
Næstformand i DLF Dorte Lange sætter også pris på samarbejdet.
"Vi er kommet i samme ministerium. Vores professionelle samarbejde har fået en ny dimension", sagde Dorte Lange.
DLF, BUPL og Frie Grundskolers Lærerforening har arrangementer hver dag fra torsdag til søndag i teltet på havnen i Allinge. Læs mere her på folkeskolen.dk.
Pædagoger vil have mere ansvar i skolen
Politikere sætter pris på samarbejde mellem DLF og BUPL
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.