I denne bog har religionshistorikerne ordet. Der gives en spændende redegørelse for verdens hovedreligioner, ikke i traditionel religionshistorisk forstand, men med vægten lagt på religionernes nutidige betydning for individ og samfund. Religionernes historier og forestillingsverden inddrages, således at de opnår en forståelse for religionernes nutidige situation. Bogen er således ikke kun henvendt til religionslærere, men også til samfundsfagsfolk. Et grundigt indledningskapitel drøfter, hvad religion er - i dag, eller kan være og undersøger blandt andet, hvorvidt der i dag er ved at ske en tilbagevenden til religiøsitet. Bogens afsluttende kapitler beskriver New-Age-bevægelsen og forholdet mellem religion og videnskab.
I vores danske folkeskole skal vi ikke gøre eleverne til små religionsanalytikere. I kristendomsfaget arbejdes der især med henblik på, at eleverne kan lære tilværelsen at kende ved, at de møder, udfordres af og deltager i den tydningstradition, som først og fremmest kristendommen er ramme om. Et sådant dannelsesperspektiv er naturligvis ikke religionshistorikernes gebet, men deres værk kan varmt anbefales som baggrundsmateriale for læreren, der netop har undervisning og dannelse som sine områder.
Politikens bog om Religioner & Religiøse bevægelser
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.