At studere fugle er både sjovt og spændende. Dog kræver det en hel del forhåndsviden, førend man sådan lige kan bestemme en fugl i haven, på skolen, eller hvor man nu lige finder den. I hvert fald hvis det ikke lige er en solsort, skade eller lignende, som alle kender.
I denne bog gennemgås de forskellige fugle, man kan finde i hele Europa. Bogen er systematisk opbygget med mange informationer på de enkelte opslag. Der er også er billeder af lignende arter på de enkelte opslag, så man dermed med større sikkerhed kan bestemme fuglen. En rigtig god detalje. Billederne er gode og detaljerede, og der er særligt gjort opmærksom på den enkelte fugls specielle kendetegn i forhold til nært beslægtede arter. Der står naturligvis også, hvor og hvornår man kan forvente at se fuglen i Danmark. Det er, sammen med det øvrige, med til at føre den utrænede fugleinteresserede på rette vej. Bogen er i undervisningssammenhænge ikke særlig relevant. Den bør dog alligevel være at finde på ethvert skolebibliotek, så børn selv kan hente den ønskede information.
Politikens bog om Europas fugle
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.