Begrundelsen er, at "der ikke er rimelig formodning om, at Odder Kommune og/eller kulturdirektøren har begået et strafbart forhold".
Chefanklager fra Østjyllands Politi, Marian Thomsen, forstår forældrene frustration, men hun henviser til, at politiet ikke er den rette instans at klage til, hvis man er utilfreds med en forvaltningsafgørelse.
I politiets afgørelse skriver hun, at det foregår ud fra et skøn, når Odder Kommune tildeler støttetimer. Politiet har ikke "fundet holdepunkter for, at dette skøn er udøvet på en sådan måde, at der er grundlag for at iværksætte en strafferetslig efterforskning", skriver hun i afgørelsen.
Kulturdirektør Gerda Pedersen kan ikke kommentere detaljerne i sagen, men siger i en pressemeddelelse:
"Selvom jeg selvfølgelig er tilfreds med, at anmeldelsen er afvist, er jeg ked af, at denne sag overhovedet skulle komme så vidt. Jeg håber, at vi inden længe kan få løst situationen til alles tilfredshed."
Forældrene har også klaget til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning.
Politiet afviser anmeldelse af kulturdirektør
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.