- Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, 1801 Frederiksberg C
- 20% rabat på en fællesbillet til Frederiksbergmuseerne
- Pris uden abonnement: 180 kr.
- Børn under 18 år gratis.
- Kun gyldigt mod forevisning af Pluskort.
Guldalderstemning
I de første årtier af 1800-tallet summede Bakkehuset af liv og samtaler hos ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek. Parret åbnede ofte deres hjem for tidens forfattere, meningsdannere og videnskabsfolk, og der opstod et helt særligt rum for store tanker, dialog og kreativitet.
Et besøg i Bakkehuset er en sanselig oplevelse af en af de mest centrale perioder i den danske kulturhistorie – guldalderen. Stedets originale stemning, ånd og tradition holdes i dag i hævd gennem bl.a. udstillinger, workshops, foredrag og langbordsmiddage.
Eventyrakademiet
I familieafdelingen Eventyrakademiet er H.C. Andersens eventyr fortolket i en scenografisk totalinstallation med indbyggede værkstedsaktiviteter for børn.
Orangeri og romantisk haverum
Bakkehuset er omgivet af en smuk lille historisk have. Midt i den ligger Frederiksbergmuseernes café Orangeriet, der lader sig inspirere af historiske opskrifter, enkle anretninger og lokale råvarer. Alt er lavet fra bunden med respekt for guldaldertidens kogekunst, hvor man syltede, tørrede og fermenterede de friske råvarer og spiste efter sæsonens udbud.
Tirsdag-fredag kl. 11-18
Lørdag-søndag kl. 11-17
Lukket mandag