Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Platforme løber med meddelelsesbogen

Skolerne har fået mere frihed til at udforme den nye meddelelsesbog, så den passer til lokale forhold. Men de fleste vælger læringsplatformenes færdigløsninger, viser en rundspørge til Folkeskolens Lærerpanel.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
6 kommentarer
17. marts 2023, kl. 10:30
6 kommentarer

Halvdelen af landets folkeskoler har valgt eller er i gang med at vælge den nye meddelelsesbog, som dette skoleår skal erstatte elevplanerne. Det viser en rundspørge til Folkeskolens Lærerpanel.

Skolerne er i høj grad sat fri til at udvikle individuelle løsninger, og kravene til meddelelsesbogen er ganske få: Lærerne skal udarbejde en skriftlig meddelelsesbog for alle elever fra børnehaveklassen til 9. klasse, fagene dansk og matematik skal som minimum indgå, og skolerne behøver ikke længere at bruge digitale læringsplatforme.

Alligevel viser Lærerpanelets svar, at langt de fleste skoler har valgt læringsplatformenes færdigløsninger i stedet for at udvikle deres egen model.

83,3 procent af dem, som er i gang med den nye meddelelsesbog, svarer, at skolen har valgt en digital form hos udbydere som MinUddannelse, Meebook, Hjernen&Hjertet, Aula og EasyIQ Skoleportal. Ingen skoler har tilsyneladende valgt en analog meddelelsesbog, og kun 1,7 procent af lærerne i rundspørgen svarer, at skolen har valgt en model, der er både digital og analog. Og kun to lærere kan fortælle, at deres skole har udviklet sin helt egen meddelelsesbog.

Læs også

Se Furesøs u0026#039;meddelelsesbogu0026#039;:Det skal give mening i forhold til alt det, vi gør i forvejen

Formand for DLF’s undervisningsudvalg Regitze Flannov håber, at skolerne tilpasser platformenes tilbud til den lokale virkelighed og ikke blot tyer til løsninger, som nogle allerede har udviklet.

“Reglerne lægger op til, at der ikke er formkrav. Man kunne starte forfra og tage udgangspunkt i de forældre og elever, man har, så det kan formes til skolen”, siger hun og opfordrer skolerne til at gøre sig klar på, hvad de vil bruge meddelelsesbogen til:

“Man skal se sådanne præfabrikerede meddelelsesbøger som en løs skabelon. Det vigtige er, at man indholdsmæssigt tager stilling til, hvilke dele man vil bruge og hvorfor. Man skal ikke bare flytte ind i systemet, fordi det findes”, siger Regitze Flannov og advarer i samme åndedrag:

“Vi skal ikke have skabt et nyt bureaukratisk system, som elevplanerne var, og som vi alle sammen ønsker at komme væk fra”.

Kommentarerne fra lærerne i Lærerpanelet viser, at der allerede er stor forskel på, hvordan arbejdet med meddelelsesbogen opleves.

“Vi har valgt at holde den på det minimum, som loven foreskriver. Den er forudlavet i vores læringsportal”, lyder det fra en lærer.

“Den er på 18 kapitler per elev!!!! Hvem læser alt det. Har brugt meget tid uden for arbejdstid”, skriver en anden.

6 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Platforme løber med meddelelsesbogen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS