Med plastindustriens tidligere initiativer med hensyn til kemiundervisningen in mente åbner man spændt dette nye materiale. Skønt det er al ære værd, at en branche således interesserer sig for skolen, og man gerne ville være positiv, kan skuffelsen ikke bortforklares. Første temaafsnit er en introduktion så kedelig, at det nærmest må kaldes en antiappetitvækker. Det handler om, hvad plast er, hvad det bruges til, og hvornår de forskellige typer blev fremstillet for første gang. I de efterfølgende afsnit udbygges disse emner, og plasttypernes kemiske opbygning og produktion gennemgås.
Et afsnit om påvirkning af miljøet er ikke uvenligt med hensyn til plast.
Hvis jeg skulle fremhæve et afsnit, skulle det være det sidste om håndtering af affald. Det er lidt tungt at læse, men fyldt med nyttige oplysninger.
Bortset fra nogle få gammelkendte eksperimenter består aktiviteterne i at besvare spørgsmål og give begrundelser.
Materialet kan rekvireres ved henvendelse til Plastindustrien.
Platform
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.