Planløse elevplaner

Skoler og kommuner er ikke klar til elevplaner allerede efter sommerferien. Derfor er et af de vigtigste budskaber i DLF's høringssvar til regeringens bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen, at det er helt nødvendigt at udsætte tidspunktet for, hvornår bekendtgørelsen træder i kraft. Da bekendtgørelsen først for nylig er sendt til høring, har lærerne ikke mulighed for at nå at sætte sig ind i, hvad elevplanerne indebærer, så de kan begynde at anvende dem per 1. august 2006, mener hovedstyrelsen.

»Det er vigtigt, at lærerne er med i drøftelserne af, hvordan man kan bruge elevplaner, og det er en proces, der tager tid. Det er ikke bare noget, der kan gå i gang fra august«, sagde Lotte Lange, da hovedstyrelsen i sidste uge behandlede høringssvaret.

»Det her er så komplekst, at der er brug for tid til at udvikle det«, sagde Helen Sørensen.

DLF opfordrer kraftigt til, at bekendtgørelsen ændres, så elevplanernes form og indhold i langt højere grad overlades til den enkelte skole. Undervisningsminister Bertel Haarder har sagt, at elevplanerne på sigt vil spare mødetid på skolerne. Det bestrider hovedstyrelsen.

De nedskrevne elevplaner vil kræve en opfølgende samtale med forældrene, så elevplanerne hænger ikke sammen med Bertel Haarders ønske om at spare mødetid, mente Tina Taarsted.

»Jo mere skriftlighed, des mere mundtlighed«, sagde hun, og den holdning var der bred enighed om i hovedstyrelsen.

»Elevplaner kan være en kvalitet, hvis de understøtter dialogen i forældresamarbejdet. Men det nytter ikke noget med fine elevplaner, hvis man kun har ti minutter til at tale med forældrene«, sagde Tove Borch.

En tredje vigtig pointe i høringssvaret er, at DLF mener, at arbejdet med elevplanerne vil dræne lærerne for energi til andre vigtige opgaver. Det er nødvendigt, at der følger resurser med, hvis ikke resurserne skal tages fra andre vigtige aktiviteter, mener hovedstyrelsen.