'Det er skolelederens opgave som ansættende myndighed i sidste ende at sige farvel og tak, hvis en lærer har problemer med at skabe arbejdsro i sine klasser. Det nytter ikke at feje de problemer ind under gulvtæppet. Hvis en lærer har disciplinære problemer, er det teamets og ledelsens opgave at hjælpe deres kollega. Det nytter ikke, at vi fastholder tabuet ved at lukke øjnene og sige, at alle lærere er gode lærere. Vi må i stedet tage hånd om dem, der har problemer. Der er lærere, der accepterer, at børnene kommer for sent, er uforberedte, sidder med benene oppe på bordet med overtøj og kasket på, mens de indtager deres madpakker og taler om irrelevante ting i undervisningen. Det er kun i Skandinavien, vi accepterer den type dårlig adfærd, og det er udtryk for pladderhumanisme at tillade det'.
Sådan skriver Niels Egelund, professor i specialpædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole, i en artikel i 'Skolebørn' nummer 5.
Pladderhumanisme
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.