"Landene i Sydøstasien har fundet på noget, som vi kan lære af. Vi skal ikke have flere test og undervisning af elever om aftenen, men det ser ud til, at lærerne i de lande samarbejder mere systematisk, og det kan vi godt lære af. Vi har et højt kreativitetspres herhjemme blandt lærerne, men man behøver ikke at få alle de gode i ideer selv. Dér kan man godt udvikle noget, man deles om", mener Lena Lindenskov, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.
Hun fortæller, at vi herhjemme gør meget ud af evaluering med eleverne, men at de asiatiske lande måske er nået et skridt videre her og laver flere aktiviteter, der støtter eleverne i matematik.
Pisa: Danske elever sneg sig over gennemsnittet i matematik
Pisa-rapporten fortæller, at der i Shanghai, Singapore og Taiwan er større tradition for at give eleverne feedback om, hvor deres styrker og svagheder i matematik er, end der er i Norden.
Positivt at fokus hjælper
Ellers ser hun det positivt, at når vi i Danmark sætter fokus på et område, så flytter det sig også.
"Vi har ønsket, at eleverne kan formulere matematik, og at de kan mere fortolkning, og det er også her de danske elever klarer sig bedst. Jeg ser det positivt, at når vi beslutter os for noget, så virker det. Eleverne klarer sig ok, når det gælder data og grafer, men de er ikke gode til at sætte på formler", siger Lena Lindenskov.
Blandt de svagest præsterende elever er det jævnt svagt på flere områder, men i gruppen af højst præsterende elever er det området funktioner og algebra, som de klarer dårligst.
Det er gruppen af højst præsterende elever, der er gået tilbage i Danmark. Det, der kendetegner de asiatiske lande, er at de har særdeles mange elever i de højst præsterende grupper og relativt få i de lavt præsterende grupper.
17 procent af de danske elever opnår ikke at have funktionel matematikkompetence. Det betyder, at de højst sandsynligt vil få nogle problemer med at klare sig fagligt i ungdomsuddannelserne.
Efter de gode Timss-resultater i matematik i 4. klasse sidste år kunne man have forventet et bedre resultat for eleverne i denne Pisa-test.
"Måske taber vi nogle elever efter 4. klasse. Måske synes de, matematik bliver for kedeligt", siger Lena Lindenskov.
På Pisa-pressemødet fortalte professor Niels Egelund, at de danske elever ikke er karakteriseret af vedholdenhed. Hvis en opgave er for svær, springer de hurtigt videre til den næste.
Han fortalte også, at man i Pisa har set på for eksempel elevernes matematikresultater i forhold til deres mors uddannelsesniveau. Her viste det sig, at hvis elevens mor udelukkende havde en folkeskoleuddannelse, så lå elevscoren på 465 point. Men hvis elevens mor havde en videregående uddannelse - enten kort, mellem eller lang - så fik eleven 531 point i gennemsnit i Pisa. De danske elever har denne gang placeret sig i gennemsnit score 500 point.
Pisa: Vi kan lære af Sydøstasien i matematik
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.