"De laver en såkaldt 'plausibel' læsescore", fortæller Svend Kreiner og tilføjer, at det slet ikke er statistisk nødvendigt, fordi 2400 ville være et rigeligt antal elever til en fornuftig statistik.
I stedet genererer Pisas computere en læsescore ud fra, hvordan eleverne har klaret sig i de andre fag i testen og på basis af deres sociale baggrund. Ved hver Pisa-undersøgelse er der opgaver inden for læsning, matematik og naturfag, men hovedfokus ligger på ét af fagene. I 2006 var fokus på naturfag, og alle deltagende elever fik spørgsmål om naturfag, mens halvdelen fik læseopgaver og halvdelen matematikopgaver. I 2009 var der fokus på læsning, og så var det inden for matematik og naturfag, at computeren blev sat til at gætte, hvordan eleverne ville have svaret, hvis de havde fået spørgsmålene.
Lederen af det danske Pisa-konsortium, professor Niels Egelund, siger til dagbladet Information, at det vil tage alt for lang tid, hvis alle elever skal svare på alle spørgsmål. De computergenererede resultater er "ikke 100 procent præcise, men tæt på".
"Den dygtige elev er som regel dygtig til det hele. At man eksempelvis er dårlig i matematik og naturfag, men god til dansk, er typisk en myte".
Pisa-elever får en læsescore uden at have taget læseopgaver
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.