Pisa: Danske elever sneg sig over gennemsnittet i matematik

I lande som Holland, Belgien, Island, Sverige og Canada er elevernes matematikpræstationer gået tilbage på samme måde som i Danmark.

Ti procent af de danske elever befinder sig i topscorer-gruppen i matematik, mens hele 17 procent holder til i den dårligst præsterende gruppe. I 2003 var gruppen af topscorere på 16 procent, men den er faldet jævnt over årene, hvor Danmark har deltaget i Pisa fra 2003 til nu. Det samme er sket i de øvrige nordiske lande.

Når det gælder antallet af topscorere i matematik ligger Danmark lavere end OECD-gennemsnittet.

Denne gang viser Pisa-testen at der i Danmark er større lighed mellem eleverne på trods af forskellige socioøkonomiske forhold.

Pigerne klarer sig dårligere

Generelt klarer pigerne sig dårligere i matematik end drengene. Kun nogle få lande har pigerne som topscorere over drengene, mens pigerne i 37 af 65 lande klarer sig dårligere. I OECD-landene samlet klarer pigerne matematikopgaverne 11 point dårligere end drengene.

Når det gælder kønsforskellen i matematik, ligger de danske elever på linje med de tyske, men dårligere end pigerne i det øvrige Norden. Især i Finland og Sverige er der ikke udtalte kønsforskelle, og i Island scorer pigerne højere i matematik end drengene.

Østrig havde ingen kønsforskelle i matematik i 2003, men her i 2012 ligger de østrigske drenge 22 point højere end pigerne.

I Pisa-rapporten står, at skolesystemet, lærerne og forældrene bør finde nogle mere effektive måder at få pigerne til at tro på deres egne evner i matematik.

I en spørgeskemaundersøgelse svarer de danske elever, at de har set samme typer af formelle matematikproblemer, som de præsenteres for i Pisa, i deres matematiktimer i skolen. Også reelle verdensproblemer er de blevet præsenteret for i undervisningen. Derimod ser det mindre godt ud, når det handler om opgaver med komplekse tal.

I en kronik i det kommende nummer af Folkeskolen skriver professor Niels Egelund, at det er karakteristisk, at danske elever i mindre grad end de nordiske og de sydøstasiatiske oplever at blive bedt om at bestemme sig for egne procedurer/metoder til kompleks problemløsning. Andelen af elever, der skal præsentere deres matematiske tænkning og ræsonnementer, er kun cirka det halve af, hvad den er i Shanghai, Singapore, Finland, Norge og Sverige.

Han skriver også, at danske elever sjældent oplever, at en matematiktime begynder med et resumé af, hvad der blev behandlet i forrige lektion, hvilket i høj grad er kutyme i Sydøstasien.

Kronik: Lidt skuffende Pisa 2012