I de 34 OECD-lande er den gennemsnitlige score i læsning er på 496 point i 2012, og det er lige præcis hvad Danmark også lander på. I den første Pisa-test i 2000, hvor der var særligt fokus på læsning, læste de danske elever sig til 497 point, så selvom eleverne har holdt niveauet, er der er heller ikke sket nogen fremgang i løbet af de 12 år.
Udover Danmark ligger Storbritannien, USA og Tjekkiet også på OECD's gennemsnit for læsning. I forhold til de nordiske lande ligger Danmark også i midten. Finland og Norge ligger over gennemsnittet, mens svenske og islandske børn læser dårligere end gennemsnittet. Helt i top blandt OECD-landene ligger Japan, Sydkorea, Finland, Irland og Canada.
Pisa: Danske elever sneg sig over gennemsnittet i matematik
Mindste forskel blandt drenge og piger i Norden Af de danske elever befinder knapt 15 procent af eleverne sig i den dårligst præsterende gruppe, mens kun knap seks procent elever ligger i den gruppe, der scorer højest i læseopgaverne. I forhold til OECD-gennemsnittet er der færre danske elever, der præsterer dårligt, men der er også færre elever, der scorer mange point i forhold til gennemsnittet.
Til gengæld er vi det nordiske land, der har den mindske forskel mellem drengenes og pigernes læsekompetencer. Fælles for alle de deltagende lande i Pisa er, at pigerne totalt udkonkurrerer drengene på point, men den største forskel mellem drengenes og pigerens præstationer i OECD-landene findes i Finland. Her får pigerne i gennemsnit 62 point mere end drengene, i Danmark er forskellen halvt så stor, 30 point.
Pisa: Danske elever læser på samme niveau som i 2000
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.