Pigerne styrer matematikken

Regeringen har nedsat et udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan matematikfaget kan styrkes. »Især skal det sikres, at danske piger når det samme niveau som drenge«, står der i kommissoriet.

Men er pigerne ikke allerede lige så dygtige som drengene i matematik? spørger lektor i matematik ved Københavns Universitet, Inge Henningsen. Det tyder Undervisningsministeriets egne statistikker i hvert fald på, påpeger hun.

Pigernes standpunktskarakterer har gennem de sidste seks år været gennemgående 0.1 point bedre end drengenes i både skriftlig og mundtlig matematik. Drengene har scoret lidt højere til eksamen (mellem 0.1 og 0.3 point), men de sidste to år har drenge og piger fået lige høje karakterer til mundtlig eksamen i matematik.

»Det kan ikke siges at være en foruroligende forskel. Hvis man skal gætte på, hvorfor regeringen alligevel mener, at pigerne ikke er så gode til matematik, går man næppe galt i byen, hvis man siger Pisa. I den sidste Pisa-test kom de danske piger nemlig ud med en score, der var 17 point ringere end drengenes«, siger Inge Henningsen.

»Men kan det virkelig være rimeligt at antage, at en prøve som Pisa, der blot varer et par timer, skulle kunne give et mere retvisende billede af elevernes kundskaber end de sædvanlige prøver i kombination med årskarakterer«.

Men Pisa tester jo noget andet end skolematematikken. Nemlig om eleverne har de kompetencer, der skal til, for at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig i livet?

»Ja, det siger Pisa selv, men man fandt samme forskel i TIMSS, der var lagt an på at teste skolekundskaber. Rent faktisk tager pigerne i meget højere grad videregående uddannelser end drengene. Det fremgår af uddannelsesstatistikkerne, for eksempel i rapporten 'Køn, karakterer og karriere' fra Danmarks Evalueringsinstitut. Så pigerne er tydeligvis ikke hæmmet af deres påståede manglende matematikkundskaber«.

Kvinderne har førertrøjen på

Inge Henningsen advarer derfor mod at gøre enkeltstående fund fra undersøgelser som Pisa til sandhed, sådan som regeringen gør i kommissoriet.

»Sandheden er, at der ikke er nogen, der kan forklare, hvorfor de danske piger klarer sig dårligere end drengene i de store internationale undersøgelser, mens de klarer sig bedre i uddannelsessystemet som helhed«.

Der har allerede i mange år været flere piger end drenge i gymnasiet. I de sidste tre år har lidt flere piger end drenge endda taget en matematisk studentereksamen. Og der er nu flere piger end drenge, der har matematik på højeste niveau, og de får bedre karakterer end drengene.

»Det er en ny udvikling. I 1998 undersøgte Undervisningsministeriet pigers og drenges karakterer i skriftlig matematik ved studentereksamen, og det viste sig, at drenge og piger lå på nøjagtig samme niveau. Men i de forløbne seks år har pigerne overhalet drengene«, fastslår Inge Henningsen.

»Så næsten ligegyldigt hvordan man ser på det, virker det helt malplaceret at gøre pigerne til problemet i dansk matematikundervisning. Der er ingen gode argumenter for at ændre matematikundervisningen i en mere feminiseret retning, tværtimod«.

Formand for matematikudvalget, professor i matematisk didaktik ved Roskilde Universitetscenter, Mogens Niss, er imødekommende over for Inge Henningsens kritik.

»Udvalget kan selv - og vil sikkert - inddrage andre relevante aspekter af kønsproblematikken i matematikundervisningen end dem, der udtrykkeligt er anført i kommissoriet«, siger han.

»Formuleringen af kommissoriet lægger ingen begrænsninger for, hvilke forhold udvalget efter eget ønske kan tage op. Et af punkterne i kommissoriet giver eksplicit udvalget denne ret«, tilføjer han.

Kommissoriet er udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med andre dele af centraladministrationen og medlemmer af regeringen, inden udvalget blev nedsat.

»Danske elever er, sammenlignet med elever i andre lande, placeret lidt over middel i matematik. Denne placering skal forbedres«, står der i kommissoriet.

Det har afsæt i regeringsgrundlaget, som angiver, at »Regeringen vil endvidere fremlægge en handlingsplan for styrkelse af det faglige niveau i matematik«, og afsæt i regeringens oplæg til Globaliseringsrådet om »Verdens bedste folkeskole«, hvor det anføres, at danske elever skal være blandt de bedste i verden i matematik, læsning, naturfag og engelsk.

Matematikudvalgets anbefalinger, der skal ligge klar den 31. december, »vil indgå som input i regeringens videre overvejelser om iværksættelse af en handlingsplan for matematik«.