Undervisningsministeriet offentliggør nu også, hvordan folkeskoleelever klarer de nationale test i dansk og matematik sammenholdt med elevernes køn og forældrenes uddannelsesniveau og elevernes herkomst.
Tre indikatorer
I ministeriet såkaldte Datavarehus kan man se, at elever med højuddannede forældre klarer sig markant bedre i de nationale test end elever med lavt uddannede forældre. Eksempelvis er 9 ud af 10 elever af forældre med en lang videregående uddannelse 'gode' til matematik på 6. klassetrin, mens det kun gælder 5 ud af 10 elever af forældre, der ikke har uddannelse ud over grundskolen.
Derudover viser de nye analyser, at piger generelt opnår højere testresultater i alle fire obligatoriske test i læsning, mens der ikke er forskelle i drenges og pigers testresultater i de obligatoriske test i matematik.
Indvandrere klarer sig generelt dårligere end danskfødte i testene. I testene i dansk/læsning klarer efterkommere af indvandrere sig betydeligt bedre end indvandrerne, mens forskellen på første og anden generation er ikke er ret stor i matematik.
Undervisningsministeriet mener, at de tre indikatorer køn, herkomst og forældres uddannelsesniveau skærper muligheden for at kunne følge på skolereformens målsætning om at at alle elever skal opnå deres fulde, faglige potentale.
Piger og børn af højtuddannede forældre får bedre testresultater
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.