'Piger i bevægelse - trin for trin' er et omfattende materiale til inspiration, først og fremmest for instruktører for piger i foreninger, både lokalt og på amtsplan, men det kan også have interesse for idrætslærere i folkeskolen.
De fem øvelseshæfter med tilhørende video og cd udgør et godt grundlag for at lade sig inspirere til gode rytmiske serier. Hæfterne har særdeles klare øvelsestegninger med en kort, klar tekst, der også indeholder forslag til relevante rettelser og iagttagelser.
Hæfte 1 er beregnet for otte-ti-årige, hæfte 2 for 10-12-årige, 3 for 12-14-årige, 4 for 14-16-årige og hæfte 5 for 16-18-årige, men aldersgrupperingerne bør opfattes som vejledende.
Selv om materialet er beregnet for piger, er der også inspiration at hente for idrætslærere, der underviser drenge.
Videoen er instruktiv, og musikken på video og cd kan være inspirerende for idrætslærere, der ikke foretrækker populærmusik.
Det samlede materiale er godt gennemarbejdet og synes at lægge op til serier og opvisning, og det er jo ikke underligt, da det er lavet af og for instruktører i den frivillige idræt, men materialet giver også ideer til skolegymnastik.
Jørgen Mikkelsen
Piger i bevægelse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.