Perspektivløs konkurrence

Den nye læreruddannelseslov og udviklingen omkring efter- og videreuddannelsen er vel egentlig et godt eksempel på, at nytænkning er svært. Prøv at forklare en udenlandsk kollega, hvad forskellen er på Lærerhøjskolens efteruddannelsestilbud og seminariernes. Prøv at forklare logikken i læreruddannelsens umiddelbare sammenhæng til videreuddannelsen. Og opgiv på forhånd at forklare taxameterlogikken!

Taxametersystemet råder på godt - og mest på ondt - på det danske uddannelsesmarked. Vi har hårdt brug for en klar og varig tillempning af reglerne om åben uddannelse. Og vi har ikke brug for negativ særbehandling af lærere, som ønsker at kvalificere sig til optagelse på kandidatuddannelser. Her er lærere stillet dårligere end bachelorer.

Vi ser gerne, at lærerseminarierne sammen med Lærerhøjskolens afdelinger udgør regionale centre. Der er oplagte og positive muligheder i centertanken, men center er ikke synonym med ordet sammensurium. Det er for eksempel ikke ligegyldigt, om undervisningen i liniefaget engelsk foregår på en handelskoleafdeling eller på et lærerseminarium. Det er ikke alle blomster, der bestøver hinanden.

En landsdækkende efteruddannelse på højt niveau i alle skolens fag er nødvendig. Men vi må samle kræfterne og løfte i flok i stedet for at bruge energien på perspektivløs konkurrence. Hvordan det så kan organiseres, må vi drøfte nærmere i den kommende tid. Det, vi kalder 'Den danske model' for læreruddannelse og efter- og videreuddannelse på særlige institutioner, skal bevares, men den må nødvendigvis udbygges, ellers kan den ikke leve op til fremtidens krav og understøtte kvalitetsudviklingen i folkeskolen.

Jeg tror, det vil være sundt at se med friske øjne på, hvordan vi kan organisere grunduddannelsen, efter- og videreuddannelsen og forskningen i en lærende organisation, hvor viden og erfaringer kan højne kvaliteten og styrke det faglige miljø i et professionelt, udviklende samspil.

En sådan udvikling vil være en kvalitetsudvikling, der vil slå igennem med stor kraft og kunne mærkes i lærernes uddannelse og efteruddannelse. Den idé kræver helhedstænkning, indrømmet. Men det er altså også nødvendigt, hvis der skal ske kvalitetsudvikling i folkeskolen nu og på længere sigt.

Udvikling kommer blandt andet af at betale prisen for sine erfaringer. På det her område har vi de bedste erfaringer til at skabe den rigtige udvikling.