Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Penge

Ikke meget perspektiv i aftalen om den kommunale økonomi

Anders Bondo Christensen
Anders Bondo Christensen
Start debatten
19. juni 2003, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Regeringen og KL har indgået aftale om kommunernes økonomi i det kommende år. Forud for forhandlingerne har kredse og skoler via henvendelser til parterne og til pressen presset på for at sikre et fornuftigt råderum til kommunerne. Foreningen har centralt fulgt op blandt andet ved at støtte Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes klare markering til parterne under forhandlingerne, og vi har sammen med elevfor­eningen og Skole og Samfund tilkendegivet, at det vil være uacceptabelt med forringede vilkår for folkeskolen.

Folkeskolen nr. 25 2003

Når man ser økonomiaftalen, kan man umiddelbart synes, at resultatet af vores pres har været til at overse. Selv om det er en meget ringe trøst, tror jeg imidlertid, at resultatet havde været dårligere, hvis vi bare havde forholdt os passivt. De mange markeringer var med til at understrege, at en meget stor del af danskerne ønsker en velfungerende kommunal sektor. Hermed blev det vanskeligere blot at trække en endnu smallere ramme ned over kommunerne.

I de kommende måneder vil vi uden tvivl komme til at opleve vanskelige budgetforhandlinger i mange kommuner. Det er der jo ikke meget nyt i nej desværre, for det er faktisk et kæmpe problem, at den kommunale sektor år efter år er præget af stram økonomi og besparelsesrunder. Ingen virksomhed, offentlig eller privat, kan fastholde gejst og udvikling, hvis perspektivet er besparelser gennem 10-15 år. Den vigtigste forudsætning for kvalitet i folkeskolen er lærernes, børnehaveklasseledernes og ledernes engagement. Det kan vi have svært ved at fastholde, hvis vi år efter år skal mødes med forslag om at presse pausetiden, nedsætte tiden til lærersamarbejdet, forringe forberedelsesmulighederne og så videre.

I foråret forsøgte KL at rejse en debat om finansieringen af den offentlige sektor. Jeg skal ikke her forholde mig til debatoplæggets konkrete forslag, men blot udtrykke min forhåbning om, at det vil lykkes KL og os andre at holde liv i debatten. Vi har brug for en grundlæggende debat om, hvad vi vil med den offentlige sektor, og hvorledes den skal finansieres, så vi får vilkår, der understøtter vækst og engagement. Udebliver den debat, kan vi på dette tidspunkt af året i de næste mange år formentlig konstatere, at det bedste, man kan sige om økonomiaftalen, er, at det kunne have været endnu værre.

Jeg vil dog straks opfordre til, at det ikke er lige nu, vi kaster os over den debat. I disse dage får eleverne sommerferie, og efterhånden som planlægningen af næste skoleår er på plads, følger vi andre efter.

Glem alt om kommunaløkonomi og nyd ferien!

Anders Bondo Christensen er formand for DLF

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Penge

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS