Partnerskab i dag: Vi skal skabe en fælles holdning til inklusion

I eftermiddag holder børne- og undervisningsminister Christine Antorini sit første møde i det såkaldte partnerskab omkring folkeskolen, som var en af de ideer, som hun gik til folketingsvalg på for ikke så længe siden.

Der er berammet tre møder inden sommerferien i Antorinis partnerskab. Hvad de to sidste kommer til at handle om, ved hun ikke selv endnu, men mødet i dag og i morgen har inklusion på dagsordenen.

Regeringen inviterer til et reelt partnerskab

24 timers samtale om inklusion

Ministeren håber, at mødet kan fremme en fælles forståelse af, hvad inklusion af elever i folkeskolen er. Og hun håber, at den fælles forståelse kan bygge på en klassisk opfattelse af folkeskolen som en "fælles skole".

"Vi har i Folketinget lavet en bred aftale om inklusion af flere elever i folkeskolen, og skal det lykkes i praksis, kræver det et tæt samarbejde mellem forældre, lærere, skoleledere og kommuner", siger Christine Antorini her forud for mødet.

"Det kræver en holdning om, at vi har en fælles folkeskole, der inkluderer mange flere. Det kan kun lykkes, hvis lærerne føler, at der er resurser nok. Det her er ikke for at spare penge, pengene skal bare bruges på en klogere måde", tilføjer hun.

"Hvis vi giver hinanden håndslag på, at det skal lykkes, og at skolen er en fælles folkeskole, så kan det blive en plus-plus situation", mener ministeren.

Inklusion er ikke en spareøvelse

Hun understreger flere gange, at inklusionsdagsordenen ikke er en spareøvelse. Men hvordan vil staten egentlig forhindre, at kommunerne bruger de penge, der hidtil har været brugt til specialundervisning, på asfalt og andre kommunale opgaver, der ikke har noget med folkeskolen at gøre?

"Inklusionslovgivningen, som lige nu er under behandling i Folketinget, er en udløber af økonomiaftalen mellem stat og kommune, og lige nu forhandler vi om konkrete målepunkter, der kan måle, om pengene bliver brugt på inklusion, og som kan måle, om inklusionen lykkes", siger Christine Antorini.

DLF: Lærerne har brug for hjælp i hverdagen

For formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening (DLF) Bjørn Hansen - der deltager i mødet i eftermiddag sammen med DLF-formand Anders Bondo Christensen og -næstformand Dorte Lange - er det vigtigt, at stat og kommuner sørger for, at der er >>støtte til lærerne, der har inklusionsudfordringerne ude i hverdagen

"Lærerne har brug for rådgivning og støttepersoner ude på skolerne. Det er ikke nok, at de bare får kurser", siger Bjørn Hansen.

Han kunne godt tænke sig, at ministeriet og lærerforeningen gik sammen om et inklusionsprojekt à la det læseprojekt, som i øjeblikket kører ude på skolerne med stor gennemslagskraft.

Kongressen klar til partnerskab om skolen

Lærer: Vi har brug for eksperter

Ingen almindelige lærere er inviteret med til eftermiddagens møde, men Birthe Heideby, der er lærer på Tjørnegårdskolen i Roskilde Kommune, har også indspark i inklusionsdebatten.

"Jeg forstår, at man må spare, men at tro, at vi bare kan inkludere elever, som har så vanskelige problemer, er at sætte vores kompetencer for højt", siger hun.

"Jeg besøgte institutioner i Norditalien i 2002 og så en inklusion, som på alle måder lykkedes, fordi der kun blev inkluderet et barn i hver gruppe og med en specialuddannet voksen med kendskab til netop det handicap, det enkelte barn havde. Denne voksne var omkring barnet hele dagen det første lange stykke tid", tilføjer Birthe Heideby

"Nu tror man så åbenbart herhjemme, at alt kan klares med lærerkurser, men den kompleksitet, det er at undervise en stor gruppe, kan ingen kurser give anvisninger på", siger hun.

Hun mener, at "forståelsen for, hvad den enkelte lærer professionelt skal kunne forholde sig til i sin undervisning, ligger på et meget lille sted".

Og så ville hun ønske, at "man så på den tid, der bruges på inklusion".

"Antallet af møder om inkluderede elever og den tid, der bruges på teammøderne, er kolossalt stort", siger Birthe Heideby.