Partier vil have fremskyndet frisættelsen af folkeskolen

Der er ingen grund til at vente på os.

Sådan lyder det klare budskab fra Esbjerg og Holbæk, der er halvvejs i gang med det treårige frihedsforsøg, til undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Den melding får opbakning fra partier på begge sider af SVM-regeringen.

”Jeg mener virkelig, at vi hurtigst muligt skal i gang med frisættelsen af skolen. Det handler om børns trivsel, så vi har ikke tid til at vente”, lyder det fra de Konservatives nye undervisningsordfører Lise Bertelsen.

Hun er nyvalgt på Christiansborg, men har erfaring med skolen som socialpædagog. Og politisk har hun erfaringer med frihedsforsøget på ældreområdet, da hun er næstformand for ældre- og aktivitetsudvalget i kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune.

”Her har det vist sig, at de første mange områder, man ville gå i gang med, faktisk var noget, de egentlig allerede kunne. Det samme hører vi også på skoleområdet, og det er nu en gang lærerne, der bedst ved, hvordan vi gør det bedre for børnene”.

”Jeg anerkender, at vi også er nødt til at have noget viden, men man behøver ikke sidde på sine hænder indtil da”, siger den Konservative ordfører.

R: Stadig meget der binder forsøgsskolerne

På den anden side af regeringen ser de Radikales undervisningsordfører Lotte Rod heller ingen grund til at holde igen med en frisættelse af folkeskolen.

Til Folkeskolen har Mattias Tesfaye slået fast, at regeringen først vil arbejde for en frisættelse af ældreområdet, og at der på skoleområdet er behov for at diskutere, hvor meget frihed skolerne skal have.

Står det til Lotte Rod bør alle skoler faktisk få mere frihed, end skolerne i Esbjerg og Holbæk har i frihedsforsøget ved at give skolerne lov til selv at bestemme, om eleverne skal afslutte folkeskolen med afgangseksamen.

”Vi har en opfattelse af, at forsøget ikke sætter skolen fri fra det, der binder skolen allermest. Jeg hører fra lærerne i Esbjerg og Holbæk, at det er de detaljerede krav til eksamen sammen med de nationale test og fælles mål, der gør, at undervisningen bliver for overfladisk”, siger hun og tilføjer:

”Når skolerne ovenikøbet har en meget stram økonomi, bliver der også alt for meget portalundervisning”.

Glæder sig over Tesfayes interesse for pædagogik

Den radikale ordfører siger, at hun foreløbig har det ”dobbelt” med landets nye undervisningsminister. For på den ene side har hun et rigtig godt indtryk af Mattias Tesfaye, fordi hun oplever, at hun og ministeren ”har en fælles optagethed af pædagogikken, og hvad der er meningen med skolen”.

Men Mattias Tesfayes meldinger om, at der umiddelbart ikke er flere penge på vej til folkeskolen, bekymrer hende.

”Den manglende investering i skolerne er en af grundene til, at vi ikke kunne se os i regeringen”, siger Lotte Rod.

”Hvis skolen skal være mere praktisk, starter det med flere penge til, at der faktisk er lærere nok, og at skolerne har gode lokaler og materialer til at lave praktisk, kreativ og skabende undervisning. Sker det ikke, bliver regeringens ambitioner ikke til virkelighed”.

Hun understreger, at hun ikke tror på, at det er muligt at lave et reelt løft af folkeskolen uden flere resurser.

”I dag er der omkring to elever i hver eneste klasse, der ikke får den støtte, de har brug for. Så for mig er det tomme ord, når regeringen taler om mistrivsel blandt børn og unge, og at man vil gøre noget for de 45.000, der står uden job og uddannelse, hvis man ikke grundlæggende kigger på vilkårene for at være børn”.

Betænkning om pædagogisk udvikling

Selvom de Radikale valgte ikke at gå med i flertalsregeringen, fik partiet et tydeligt aftryk på skoleområdet ved, at regeringen har skrevet ’Den grønne betænkning’ ind i regeringsgrundlaget.

Ifølge regeringen skal det være en betænkning om pædagogisk udvikling, ”der skal starte den pædagogiske samtale og udvikling i institutioner, skole, sfo, fritidshjem og klub”.

Lotte Rod har igennem snart to år arbejdet på udviklingen af en grøn betænkning. Derfor er hun ikke overraskende glad for, at regeringen har taget arbejdet til sig. Et arbejde, hun mener, der optimalt set bør indtænkes i frisættelsen af skolerne.

”Der er brug for, at man ude på alle skoler får gang i en pædagogisk snak om, hvad vi vil med skolen. Derfor mener jeg, at man på samme tid bør sætte skolen fri fra de bindende regler, starte den pædagogiske samtale om, hvad friheden er til og som det tredje give skolerne rammerne til, at lærerne har både tid og materialerne til at lave en undervisning, der er god for eleverne”.