Pæne lønstigninger til lærerne

Klokken halv otte i morges - efter 12 timers forhandlinger -fandt formand for KL's løn- og personaleudvalg borgmester Mads Lebech og lærernes formand Anders Bondo Christensen sammen om de vilkår der skal gælde for lærere, skoleledere, børnehaveklasseledere med flere. Delforliget bliver dog kun en realitet, hvis der opnås et samlet forlig på det kommunale område.

De to topforhandlere præsenterer netop nu deres forhandlingsresultat på et pressemøde i KL-huset i København. Mads Lebech lægger især vægt på, det er lykkedes at nå enighed om en arbejstid, der giver større fleksibilitet og mindre bureaukrati. Anders Bondo ærgrer sig over, at det ikke er blevet en aftale, der gælder for alle kommuner, men glæder sig over en rammeaftale, der er et opgør med detailstyringen af lærernes arbejdstid.

"Jeg har tænkt i den her måde at tænke arbejdstid siden 1993", siger en tilfreds lærerformand.

Den professionelles arbejdstid

Det lykkedes ikke at blive enige om en ny central arbejdstidsaftale, sådan som DLF havde ønsket. I stedet blev parterne enige om en aftale, som forpligter kredse og kommuner til at forhandle en lokal arbejdstidsaftale ud fra en rammeaftale, der bygger på lærernes professionsansvar. Hvis kommune og kreds ikke kan blive enige om en aftale, der bygger på en række centralt aftalte principper, skal lærerne arbejde efter den aftale, som gælder i dag. Rammeaftalen betyder, at lærernes arbejde bliver delt op i tre dele; undervisning, opgaver i tilknytning til undervisningen og andre opgaver. Tiden er ikke bundet op på eksempelvis forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Det er læreren, der har ansvaret for undervisningsopgaven, og læreren som i de konkrete situationer skal finde de bedste løsninger. De enkelte kredse og kommuner skal sammen aftale, hvor meget tid, der skal sættes af, for at undervisningsopgaven kan udføres kvalificeret.

Lønforbedringer til alle

Alle lærere på Ny løn får to ekstra løntrin, hvis delforliget bliver en realitet. Hvor man tidligere steg fra løntrin 28 til 32 til 37, vil lønforløbet i fremtiden være 30 til 34 til 39. Børnehaveklasselederne vil stige fra løntrin 27 til 30 til 32. På de to nederste trin vil der desuden være et tillæg på omkring 3500 kroner om året til lærerne og omkring 2300 kroner til børnehaveklasselederne.

Desuden lykkedes det DLF at komme igennem med ønsket om at gøre lønforløbet længere. Efter 12 år som lærer vil man ifølge delforliget få et tillæg på cirka 11.500 kroner om året.

Lærerne i den lukkede løngruppe får også forbedringer. Alle i gruppen får en lønstigning på cirka 15.000 kroner om året. Desuden får lærerne mulighed for at vælge, om de vil have sat et beløb svarende til 17,3 procent af tillægget ind på en pensionskonto, eller om de hellere vil have pengene udbetalt.

Lærerne skal forhandle løn lokalt

Selvom et af Lærerforeningens store ønsker var helt at undgå at sætte midler af til lokale lønforhandlinger, blev det aftalt at sætte 1,25 procent af den samlede lønsum af til lokale lønforhandlinger til 'basisgrupperne'. Der er aftalt en garanti for, at pengene bliver udmøntet. Denne gang er også skolepsykologer og konsulenter med i 'basisgrupperne'. Der blev aftalt nogle rammer, som pengene skal forhandles efter. Blandt andet vil den nye arbejdstidsaftale betyde, at nogle arbejdstidsbestemte tillæg mistes. De lokale midler kan bruges til at kompensere for mistede tillæg. Desuden kan pengene bruges i kommuner, der er slået sammen, og som har brug for penge til at harmonisere lønaftaler. KL og DLF er derudover enige om at forbedre vilkårene for nyuddannede lærere, og også her kan der lokalt aftales at bruge midler.

Bedre forhold for nye lærere

Parterne er enige om, at det skal være lettere for nyuddannede lærere at begynde arbejdslivet.

I den centrale rammeaftale om lærernes arbejdstid står blandt andet, at nye lærere skal have 30 færre undervisningstimer om året. Desuden bliver der iværksat et projekt, som blandt andet skal kortlægge eksisterende lokale måder at modtage nye lærere på for at formidle de gode eksempler.

Tillæg til undervisningsvejledere

KL stillede krav om at indføre en funktion i folkeskolen som undervisningsvejleder. I kommunerne er der gode erfaringer med vejledere, som har stort kendskab til bestemte fag eller bestemte elevgrupper. Parterne blev enige om en beskrivelse af vejlederfunktionen og om at lærere, der bestrider en vejlederfunktion, får et centralt, pensionsgivende tillæg på omkring 11.600 kroner om året. En undervisningsvejleder skal have kompetencer, der rækker ud over linjefagskompetencer i faget.

Vejledning til efter- og videreuddannelse

DLF krævede, at der blev indgået en central aftale om efter- og videreuddannelse, der sikrer sammenhæng mellem et studies samlede arbejdsbelastning og den arbejdstid, som afsættes til studiet. Det krav afviste KL, men parterne blev enige om at skrive en vejledning om, hvordan man fastsætter tid til efter- og videreuddannelse af lærere. Parterne blev enige om, at der skal foretages en konkret vurdering af, hvordan det påvirker arbejdstiden, når en lærer deltager i længerevarende studier.