Pædagogiske umuligheder

Med bogen "Pædagogiske umuligheder" præsenteres tre betydningsfulde tekster af psykoanalytikeren Catherine Millot, litteraturprofessor Shoshana Felman og filosoffen Renata Salecl samt fire uddybende kapitler af lektor i pædagogisk filosofi Kirsten Hyldgaard.

Når der netop er tale om pædagogiske umuligheder, betyder det ikke, at det er opdragelse og undervisning, der er umulig, men derimod at pædagogik som profession er umulig - hvis man vel at mærke antager, at pædagogik bør bygge på sikker videnskabelig viden, såkaldt evidens.

Når pædagogikken ikke kan være en videnskab på linje med for eksempel lægevidenskaben, skyldes det, at formidlingsprocessen ikke kan bygge på årsag-virknings-forholdet, fordi vi netop har at gøre med subjekter og personlige relationer. I lighed med psykoanalysens terapeutiske relation er pædagogikkens formidlingsforhold præget af fundamental uvished, fordi det ubevidste hos både klient og elev kan vise sig at være en uberegnelig styrende faktor.

Antologien må i høj grad siges at være aktuel, fordi den viser sig som et modspil til tidens store fokus på evidenstænkning. Ved at tage udgangspunkt i psykoanalysens begreber om det ubevidste og identifikation ved overføring peges der på, hvad det pædagogiske forhold består i. På fornem vis fremhæver Kirsten Hyldgaard mange nuancer ved de tre tænkere, herunder deres indbyrdes uoverensstemmelser og deres særlige betydning for pædagogikken.

Antologien rummer tekster af varierende sværhedsgrad og henvender sig derfor til en bred skare af læsere. Særligt er den dog relevant for studerende og lærere med lyst til fordybelse i det pædagogiske felts kompleksitet set i relation til psykoanalysen.