En ny struktur inden for de pædagogiske uddannelser skal føre til dannelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet. Universitetet skal skabes gennem en gradvis fusion af landets pædagogiske institutioner: Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagogiske Institut, Danmarks Pædagoghøjskole, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, lærer- og pædagogseminarierne, håndarbejds- og husholdningsseminarier, specialkursus i husholdning ved AU samt sløjdskolerne. Det foreslår Danmarks Lærerhøjskole, skriver Ugebrevet Mandag Morgen.
Rektorerne for landets lærerseminarier foreslår derimod, at de 18 seminarier også i fremtiden bør være selvstændige og have monopol på uddannelse af lærere til folkeskolen.
Udspillene er indspark i den aktuelle politiske debat om en ny institutionsstruktur, som Ole Vig Jensen satte i gang.
Allerede i oktober sidste år advokerede formand for pædagogisk udvalg i DLF, Jørgen Stampe, således for et Danmarks Pædagogiske Universitet.
- Ideen med et pædagogisk universitet er at styrke og videreudvikle den særlige danske tradition for, at lærere uddannes, efteruddannes og videreuddannes i integrerede og pædagogiske, faglige miljøer med egen forskning, sagde Jørgen Stampe i Folkeskolen nummer 40.
Pædagogisk universitet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.