Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Pædagogisk-psykologisk opslagsbog

Selvom opslagsbogen nu også foreligger i et onlineabonnement, mangler der faglige opdateringer inden for det psykiatriske, specialpædagogiske, psykologiske i klasserumstrivsel, skole-hjem-samarbejde og seksualundervisning.

Heidi Friborg Christophersen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Vi har alle brug for opdateringer, når ny viden og ny debat skal skabes, derfor skal vore terminologiske ordbøger også fornys en gang imellem. Nu er tredje udgave af "Pædagogisk-psykologisk opslagsbog" udkommet. Anden udgave udkom i 2006 og første udgave i 2001, hvilket er et meget passende interval, når der hele tiden kommer nye ord til, og der kommer nye markante personligheder, der skriver bøger om de emner, der kan interessere de stude­rende ved de mellemlange videregående uddannelser.  

Titel: Pædagogisk-psykologisk opslagsbog

Forfatter: Espen Jerlang, Jesper Jerlang

ISBN: 9788741254692

Pris: 225 kroner

Sider: 288 sider

Type: Bog

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Jeg har tidligere skrevet, at opslagsbogen er en rigtig dejlig bog, som jeg har været glad for at have stående i min bogreol, og derfor regnede jeg også med, at jeg med tredje udgave kunne blive opdateret på de områder, som jeg har brugt de mellemliggende år på at studere. Men selvom opslagsbøgerne er vokset til 288 sider, så mangler jeg altså moderniseringer på en lang række områder.

Lad mig begynde med det stadig stigende antal børn med psykiatriske diagnoser, som vi lærere og pædagoger får besked på at spotte så tidligt som muligt. Der er ganske vist kommet nyt til i bogen i form af opslaget "AKT-lærer", der ikke var med i anden udgave. Jeg kan også godt se, at den tredje udgave er blevet udvidet med begreber hentet fra hjerneforskningen og de nyeste teorier inden for tilknytning. Jeg mangler dog en grundigere og mere nuanceret udredning af autismespektrumforstyrrelserne. Der er stor forskel på at have Aspergers syndrom og at være infantil autist. Desuden savner jeg nogle nye definitioner af, hvad en personlighedsforstyrrelse er, og en opdatering i, hvad det vil sige at være emotionelt ustabil. Der henvises til Erik H. Erikson, der ikke just kan siges at være moderne og nutidig.

Ydermere mangler jeg opslagsord som heteronormalitet, homofobi, skole-hjem-samarbejde og kønssocialisering. Jeg er heller ikke glad for, at opslagsordet "Flerkulturel" fylder 2½ linje, og at seksualundervisning beskrives (side 230) således: "Seksualundervisning er en oplysning, der gives eleverne i skolen, så de bliver orienteret om seksualitet og herunder får viden om kønsorganerne, kønssygdomme og svangerskabsforebyggende midler". Skal det være seksualundervisning anno 2011? Der mangler alt om følelser, lyst, kærlighed, samliv og kønsidentitet. Hvorfor skal faget beskrives som et klinisk og faktuelt fag i negativ synsvinkel, når det handler om liv og lyst.

Endelig halter opslagsbogen bagud med de nyere teorier om mobning. I opslaget på side 171 beskrives mobning som noget, et flertal gør mod et mindretal. I de nyere teorier taler man om, at det er en gruppe, der har nogle samspilsmæssige problemer, og at det handler om, hvordan en gruppe som helhed mistrives.

Alt i alt ligner tredje udgave sin forgænger, og det er stadig en dejlig bog, som nu har fået tilknyttet en onlinesøgebasis, der følger gratis med i et år. Men er det nok til at skifte sin gamle bog ud? I alt fald vil jeg håbe, at forfatterne og redaktionen lytter til mine efterlysninger og får det opdateret i deres netudgave.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Pædagogisk-psykologisk opslagsbog

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS