Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Pædagogisk ledelse fremmer elevers indlæring

Jo flere kompetencer inden for undervisning og læring den pædagogiske leder besidder, desto mere lærer eleverne. Det er det overordnede budskab i et review om pædagogisk skoleledelse fra New Zealand. Det glæder formanden for de danske skoleledere.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
17. november 2010, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Når en skole har en aktiv, pædagogisk og didaktisk kompetent leder, kan det aflæses på elevernes resultater. I Danmark har vi stor fokus på resultatet af undervisningen, og det kræver altså ledelsens nærvær. Lederen skal tæt på den enkelte lærers undervisning og skal coache og sparre med læreren. Hvis det perspektiv skal gennemføres, skal der mere ledelse til", siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen.

Dansk Clearinghouse om reviewet fra New Zealand

Anvendt Kommunalforskning

Lederen skal observere i klasserne

Det er Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, der gør opmærksom på det systematiske review fra New Zealand på sin hjemmeside. Reviewet har set på 134 internationale studier og fremhæver blandt andet, at en leder skal opsætte klare mål og forventninger og få medarbejderne til at slutte sig til målene.

Lederen skal også kunne evaluere undervisningen og pensum ved at fremme kollegiale diskussioner om undervisning, og hvordan undervisningen påvirker elevernes præstationer.

Det skal lederen gøre ved at observere i klasseværelser og give feedback til lærerne og ved at sikre et systematisk tilsyn med elevernes udvikling og anvendelse af testresultater. Det kan ingen gøre alene. Derfor skal skoleledelsen ifølge undersøgelsen ses som funktion.

Også danske ledere har betydning for indlæringen

Dansk Clearinghouse har selv dokumenteret, at ledelsens færdigheder i fag og undervisningsmetode har betydning for elevernes indlæring.

"Det er ikke skolelederen alene, der gør en forskel. Men det fremmer indlæringen, når skolelederen samarbejder med lærerne om, hvordan læreprocesserne virker i klassen. Samtidig skal lederen tillade lærerne at eksperimentere med undervisningen, særligt på skoler, hvor eleverne har en lav socioøkonomisk baggrund", fortalte evidenskonsulent Neriman Tiftikci fra Dansk Clearinghouse på et møde for skoleledere og tillidsrepræsentanter om den nye arbejdstidsaftale i denne uge.

Det er også vigtigt, at lederen er synlig på skolen, så lærerne kan komme i kontakt med ham.

"Skolelederen skal have en ide om, hvad der foregår i klasserne, og han skal satse på at efteruddanne lærerne. Men redskaberne står ikke alene. De skal støttes op af gode relationer mellem skoleleder og lærere", sagde Neriman Tiftikci.

Stærk ledelse på skoler, der præsterer højt

Også Anvendt Kommunalforskning, AKF, peger på skoleledelse som en væsentlig faktor i en undersøgelse, som forskningscentret netop har lavet for Skolerådets formandskab. AKF har undersøgt otte skoler, der hvert år leverer bedre prøvekarakterer i 9. klasse end gennemsnittet, for at finde ud af, hvad der adskiller dem fra skoler med svingende resultater.

Skolerne er kendetegnet ved, at skoleledelsen følger tæt op på lærernes årsplaner, for eksempel på teamkonferencer. Samtidig har lærerne høje faglige ambitioner, og det synes at smitte af på eleverne, som giver udtryk for, at de gerne vil være dygtige. De højt præsterende skoler prioriterer desuden ansættelse af linjefagslærere meget højt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Pædagogisk ledelse fremmer elevers indlæring

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS