Forsøgscenteret, som blandt andet arbejder med at udvikle nye undervisnings- og evalueringsmetoder bliver lukket samtidig med at regeringen efterlyser mere faglighed og evaluering i folkeskolen. Det finder centerets rektor, Poul Erik Christoffersen paradoksalt.
"Det her handler om mere end vores arbejdsplads. Det er simpelthen synd for folkeskolen. Det er afgørende at have en pædagogisk oase, for der er et konstant behov for udvikling", siger han til Politiken.
Centeret forsøger nu at komme under kommunalt regi, og flere kommunalpolitikere har meldt, at de gerne vil gå i dialog.
"Forsøgscentret er et fantastisk sted, der kan give det løft, som folkeskolen har brug for. De unge, der går der, lærer for livet, fordi de sociale kompetencer også bliver udviklet. Det er der brug for at holde fast i", siger børne- og ungdomsborgmester i København, SF'eren Bo Asmus Kjeldgaard til Politiken.
Også borgmester i Rødovre Kommune, Erik Nielsen, og kommende formand for børne- og kulturcheferne i Region Hovedstaden, Flemming Olsen, er klar til at gå i dialog for at finde en løsning.
Pædagogisk forsøgscenter søger ny ejer
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.