Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Pædagogisk dokumentation

Klik for at skrive manchettekst.

Ellen Widding
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Pædagogisk dokumentation har længe været anvendt i skolen som metode til indsigt i elevers kognitive og sociale udvikling. Denne bogs budskab er, at den udviklingspsykologiske tilgang, som hidtil er anvendt, bør ændres for at få pædagogisk indsigt i, hvad børn reelt foretager sig. Bogen henvender sig til studerende, lærere og pædagoger.

»Pædagogisk dokumentation« handler såvel om pædagogisk adfærd som om kommunikation, for eksempel hvordan børn kommunikerer deres viden og erfaringer via blandt andet tegninger og dermed bliver opmærksomme gennem feedback fra lærere. Dokumentation kan også være grundlag for samtaler med kolleger og forældre.

Motivationen for at arbejde med at dokumentere ligger i at bevare elevernes glæde og nysgerrighed i deres søgen efter viden samt i at få indblik i, hvad der fremmer eller hæmmer læreprocesser. Formålet er at søge viden om børns måde at udforske verden på som basis for refleksion og forandring, for eksempel af lærerens egne strategier.

Bogen falder i tre hoveddele med hver sin problemstilling. Første del handler om, hvad der skal observeres og dokumenteres, samt den etik, der knytter sig hertil. I anden del beskrives forskellige medier, for eksempel video, dias, båndoptager og metoder til dokumentation, som gør det muligt at gøre nye opdagelser. I sidste del belyses, hvordan dokumentation kan anvendes i forandringsarbejdet, og hvilke pædagogiske konsekvenser den kan have. Det understreges, at arbejdet med at dokumentere tager tid og kræver teoretisk indsigt. Det er tidskrævende at opnå reel indsigt i lærer- og forandringsprocesser gennem dokumentation. Forfatterens teoretiske udgangspunkt findes blandt andet i John Deweys aktivitets- og erfaringspædagogik og i Reggio Emilia-pædagogikken.

Alt i alt en velredigeret bog med eksempler fra hverdagen, litteraturliste og et stikords- og navneregister, der gør det muligt at bruge den som opslagsværk. Den bør findes på skolebiblioteket.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Pædagogisk dokumentation

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS