Pædagogisk debat

- en debatbog om fremtidens skole

Redigeret af Lise Jeremiassen og

Ebbe Dam Nielsen

150 sider, 148 kroner

Alinea

Syv seminarierektorers bud på centrale elementer i fremtidens folkeskole er ikke uinteressant. Når de studerende, som de i dag har ansvaret for at uddanne, begynder at gå på pension, hedder årstallet 2040, og dagligdagen til den tid vover end ikke de vildeste fantaster at give et seriøst bud på. Der skal uddannes lærere, der skal kunne undervise under vilkår, om hvilke vi kun ved, at de vil være anderledes end dem, vi kender nu. Sådan har det i og for sig altid været, det nye er, at samfundet nu er bevidst om, at man må opgive at lade sin vigtigste og største institution - folkeskolen - være opvoksende generationers ledestjerne med hensyn til, hvilken viden, normer og værdier man skulle tilegne sig for at blive en ordentlig samfundsborger. Nu skal der undervises i fleksibilitet og omstillingsparathed, og det lyder vældig flot, men kan måske være lidt vanskeligt at konkretisere i den daglige undervisningsplan.

Bogens syv kapitler er spændende, om end ikke lige letlæste. Forfatterne har forskellige indfaldsvinkler, men mange synspunkter går igen. Der er stor enighed om, at informationsstrømmen og bruddet på lærernes vidensmonopol vil blive katederlærerens død, og at den fremtidige lærer vil være konsulent for elevernes arbejde med at indhente og bearbejde informationer om stort og småt. Men det er også et gennemgående træk, at man mener, at eleverne får brug for lærere, som de kan hage sig fast i for ikke at blive skyllet overende af informationsstrømmen.

Laust Joen Jakobsen og Jørgen Thorslund fra Blågård Seminarium fortæller, at man der følger stedets tradition for at arbejde med nye undervisningsformer ved fra første dag at lade de studerende reflektere over, hvordan de egentlig selv tilegner sig den viden, de bliver præsenteret for igennem deres uddannelse. For viden om læreprocesser er gjort til kerneområde i uddannelsen. Hermed vil man forhåbentlig fremover kunne undgå, at eleverne udelukkende hæfter sig ved emnets mere spektakulære ydre sider, men tilegner sig en sand viden om sammenhænge. Inden for naturfagene viser Peter Norrild det udødelige flødebolleforsøg som eksempel på det første, og en medrivende faldskærmsudpringers kortfattede, men korrekte og præcise beretning om, hvordan naturlovene virker på en vovehals, der kaster sig ud fra ti kilometers højde, som eksempel på det andet.

Det almene dannelsesperspektiv har stor vægt i alle artikler. Adskillige gange mindes der om, at et opsplittet uddannelsesbillede ikke nødvendigvis medfører fællesskabets død. Og man kan være tryg ved, at seminarierne ikke er faldet bagover i benovelse over undervisningsteknologiens hvirvelvinde eller økonomers insisteren på, at dannelsesresultater skal opgøres i kroner og øre.

Tonny Hansen