Pædagogikken og kampen om individet

Giver progressiv pædagogik rum for nytænkning? Giver kritisk pædagogik rum for kritik?

Er det bare godt med de intime og personlige relationer mellem den professionelle og den lærende? Er det nu så godt med projektarbejde? Logbøger, portfolio, kontrakter mellem lærer og elever, vejledning? Kritisk blik på de nye pædagogiske arbejdsformer

Meget væsentlig bog, der lægger op til refleksion og debat ud fra overvejelser om, at den kritiske pædagogik må rette et kritisk blik på sig selv. Vedkommende læsning for såvel undervisere som lærerstuderende og andre med interesse for pædagogik og didaktik.

Seks nordiske forskere retter et kritisk blik mod de nye pædagogiske arbejdsformer. Forfatterne lægger op til en kritisk debat ud fra forskellige vinkler. Hensigten er at problematisere og perspektivere de nye pædagogiske strømningers antagelser og virkninger.

Der ses blandt andet på overførsel af ansvaret for læringsresultaterne til den enkelte elev, gruppedannelsesproblemer, omklamring og kontrol af elevens personlighed, individualisering, der truer fællesskabet. Svigter vi i virkeligheden de fagligt og socialt svage med projektarbejde og gruppearbejde?

Der peges på, at der er sket et skift fra faglighed til personlighed, hvor læring af et fag underordnes udvikling af personlighed.

Forfatterne kommer ikke med løsninger, men med oplæg til refleksion og debat. Konklusionerne er veldokumenterede, og der er et væld af kildemateriale.

Bogen er i virkeligheden et opgør mod at arbejde ud fra bibler i den forstand, at man mener at have fundet den endegyldige sandhed (her om pædagogik). Jeg mener ikke, vi skal forkaste de områder, bogen berører, men jeg synes, det er væsentligt, at der nu er sat en diskussion i gang.