Pædagogik

- det gode liv i en dynamisk

virkelighedsopfattelse

Af Ib Ravn

304 sider, 239 kroner

Borgen

'Flux' er et udtryk, forfatteren indfører om energien, det dynamiske, aktiviteten i alt (og alt betyder alting). Bogen handler om verdens udvikling fra big bang, før flux fik form, over livets opståen og til flux i form af kærlighed og pædagogik. Forfatteren 'håber at kunne tegne et billede af det gode liv, der både tager højde for menneskets forbundethed med naturen samt dets unikke status som kulturvæsen', og 'det gode liv er et, der kanaliseres optimalt af former, hverken rigidt eller kaotisk, men blidt og dog fast'.

Hos det levende er flux sat på en form. Dyrene øger kompleksiteten med instinkter, et nervesystem og smerte. Vi tiltrækkes, og vi advares og standses (helst i tide). Vi, mennesket, tilbygger kulturens former uden om os med ritualer, tabuer, regler, omgangsformer (form igen) for at kanalisere den menneskelige aktivitet (energi igen). Hos mennesket øges læringskapaciteten enormt, så instinkterne forholdsvis kommer til at betyde mindre; forfatteren taler om instinkters bortfald, det tror jeg ikke rigtigt på. Hjernen og nervesystemet har i evolutionen haft det med at bygge karnapper på bygningsværket i stedet for at renovere nedslidte rum.

Det mest menneskelige er bevidstheds- og oplevelsesverdenen, som vi lægger ind som en 'mellemregning' mellem os og verden. Og symbolerne, som er form(!), der in-formerer. Kreativiteten er at lave andre, bedre former på ting, æstetiske udtryk, kommunikation, moral, omgangsformer, handlinger. Menneskets særligt menneskelige er at inddrage værdier som erstatning for instinkttabet. Værdier omslutter verdensåbenhedens alt er muligt og gør kultur. Vi laver os dansens og idrættens former for disciplineringer af kroppe, spil og samvær, sprogets og samtalens former. Som sagt: alt kan få form.

Pædagogikken får han ikke sagt så meget om. Han strejfer kaos over for rigidt samvær, det at sætte grænser (eller ej), frihed.

Trond Ålvik, norsk pædagogikprofessor med en dansk fortid, gør mere ud af det i sine skrifter, det undervisning kræver, at man har mod på at forholde sig til kaos. Undervisning kan sammenlignes med vejrforudsigelser: der kan forudsiges nogle hovedtræk, men det er mere i flux, vil jeg sige, end i form. Det ligner mere vejret, der kun kan forudsiges med usikkerhed. Lærere er (nok) bedst tjent med at tage model efter Voldborg end efter Karajan.

Ib Ravns inspirator og mentor er Poul Bjerre. Bogen er en ontologisk tour de force, men den bliver ufokuseret ved at ville have alt med, flux'en i alting.

Mogens Hansen