Pædagog-ja til ny løn

Ligesom socialpædagogerne har også daginstitutions- og skolepædagogerne i fagforbundet BUPL nu stemt ja til det kommunale overenskomstforlig, der betyder, at de menige pædagoger overgår til nye lønformer.

Knap 29.000 pædagoger stemte, en stemmeprocent på 56. De 62,9 procent stemte ja, og 36,1 procent nej.

Den nye løn giver nyuddannede pædagoger et lønløft på 1.000 kroner om måneden, og der er også indbyggede garantier, der sikrer, at en pædagog efter seks års ansættelse får en løn, der mindst svarer til løntrin 24, og efter ti år løntrin 28.