Denne påskerejse byder på italienske herligheder i den smukke region Campanien.
Fra København flyver vi til Milano og videre til Campaniens hovedstad Napoli. Hotellet ligger i kurbyen Castellamare di Stabia ved Napoli-bugten med udsigt til Napoli og vulkanen Vesuv i horisonten.
De følgende dage bringer programmet os til storbyen Napoli og til Pompeji, der blev dækket af aske ved Vesuvs vulkanudbrud i år 79 efter Kristus.
Vi tager også en tur langs den smukke kyststrækning, Amalfikysten, og så puster vi liv i det romantiske med et besøg på øen Capri.
I Paestum ser vi græske templer, der knejser stolt og vidner om områdets interessante historie.
Fakta om rejsen
Afrejse fredag 30. marts 2007 fra Kastrup. Hjemkomst torsdag 5. april. Prisen per person i dobbeltværelse er 6.990 kroner. Tillæg for enkeltværelse er 1.050 kroner.
Rejsen bestilles hos Albatros Travel på telefon 3698 0000. Oplys rejsekode LR FS6. Udførligt program findes på folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk
Med i prisen: Flyrejse København-Milano-Napoli tur/retur med Alitalia. Alle flyskatter og -afgifter. Dansk rejseleder og lokalguide. Transporter, udflugter og entréer, jævnfør program. Indkvartering på mellemklassehotel med halvpension.
Påskeferie ved Amalfi med Folkeskolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.