Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

På vej i strejke

Fredag før påske fik eleverne på social- og sundhedsskolen i Brøndby besked om, at de ikke vil få normal undervisning fra mandag den 16. april. Størstedelen af lærerne på skolen går i strejke, fordi de frygter dårligere vilkår.

Lena Maria Clasen
Start debatten
12. april 2007, kl. 10:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Efter orienteringen af eleverne underviser lærer Trine Rasmussen et hold kommende social- og sundhedshjælpere i dansk. Eleverne er ved at uddanne sig til at kunne yde pleje og omsorg på plejehjem, og dagens emne er Det Gode Liv. De diskuterer, hvad der gør et liv til et godt liv.

Familie, venner, penge, tilfredshed, et god arbejde lyder nogen af budene fra klassen, som Trine Rasmussen skriver op på tavlen. Hun har forberedt sig til undervisningen. Præcist hvor lang tid, er hun ikke helt klar over, men mindst fire gange mere end de 13 minutter, hun er garanteret i den nye aftale, som Finansministeriet har tilbudt.

Som alle lærerne på social- og sundhedsskolerne har hun 55 minutters forberedelsestid til 45 minutters undervisning. Efter Finansministeriets tilbud, er der lagt op til en forberedelsestid på alt fra 13 til 126 minutter for 60 minutters undervisning. Det skal aftales med ledelsen på de enkelte skoler.

"13 minutters forberedelse ville aldrig nogensinde hænge sammen, med det arbejde vi laver. Så ville jeg ikke kunne bestride mit job ordentligt. Der ville simpelthen være noget, jeg ikke kunne nå at forberede, og det vil der komme nogle dårligere social- og sundhedshjælpere ud af", siger Trine Rasmussen. Hun frygter, at skolerne netop vil tage af lærernes forberedelsestid, når de skal spare.

I stedet for at overtage lærernes nuværende overenskomst, som alligevel skal genforhandles i 2008, har Finansministeriet tilbudt en aftale, som er tilpasset erhvervsskoleområdet. Den medfører udover ændring i forberedelsestiden også udsigt til en lønnedgang. For en nyuddannet lærer vil det betyde nedgang på 80.000 kroner over 4 år.

"Jeg vil simpelthen ikke finde mig i at få dårligere vilkår. Derfor er en strejke desværre nødvendig. Jeg har sagt ja til det her arbejde, med de forudsætninger der er, og jeg synes, at vi lærere gør et rigtig godt stykke arbejde. Nu har vi udsigt til ringere løn og forberedelsestid. Jeg er parat til at blive stående længe", siger Trine Rasmussen.

Lærer Henriette Dyremose skal snart have et hold kommende social- og sundhedsassistenter til eksamen i naturfag. Hun har forberedt nogle eksamensspørgsmål, som eleverne har et par dage at forberede sig til. Det her hold når lige at få deres eksamen inden strejken, mens andre af skolens XXX elever, får afbrudt deres uddannelse.

"Det er rigtig ærgerligt, men desværre nødvendigt. Vi bliver simpelthen nødt til at reagere på de dårligere vilkår, vi er blevet stillet i udsigt. Godt nok er vi blevet garanteret den løn, vi har. Men hvis mine fremtidige kollegers løn og forberedelsestid bliver forringet, så ser jeg i kortene, at jeg først kommer til at stige i løn, når deres løn er nået op på vores niveau", siger Henriette Dyremose.

Hun er bekymret for, at gode og velkvalificeret kolleger søger væk far det statslige og over i det private område, og at sosuskolerne får vanskeligt ved at tiltrække nye kompetente kolleger, når de bliver tilbudt dårligere vilkår.

"Hvis social- og sundhedsområdet ikke kan tiltrække topkvalificerede undervisere, vil det sikkert betyde mindre kvalificerede social- og sundhedshjælpere og assistenter. Det er fuldstændig i modstrid med kvalitetsreformen, der jo skulle give sundhedssektoren et løft. Vores elever skal blandt andet være med til at gøre den kommunale hjemmepleje endnu bedre. Vi har også mange elever med anden etnisk baggrund end dansk, så skolen spiller også en vigtig rolle i integrationsindsatsen i Danmark", siger Henriette Dyremose.

Ifølge Henriette Dyremose var der på skolen store forventninger blandt lærerne til, at skolen skulle overgå til statsligt særeje.

"Det her er en rigtig ærgerlig start. Jeg var faktisk fuld af forventning til, at kommunalreformen ville bringe noget godt med sig. Nye muligheder og videre beføjelser. Vi talte om de pædagogiske vinkler, at markedskræfterne nu spiller ind, så det er vigtigt at kunne rekruttere elever. Og nu kommer der så en konfrontation med den nye arbejdsgiver, hvor der kunne have været den første dialog".

Staten vil ikke overtage den overenskomst, der gjaldt før kommunalreformen, hvor skolen overgik til statsligt selvstyre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

På vej i strejke

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS