Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

På tide, DLF sender et signal om integrationsopgaven i skolen

Det er på tide, at DLF nu vil udsende et papir om udfordringen at drive skole i et multietnisk samfund, mener Basil Hammoud, der selv er ansat på en skole, hvor der kan være 15 kulturbaggrunde i én klasse.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
2. oktober 2002, kl. 17:17

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Basil Hammoud fra Odense Lærerforening er en sjældenhed - både som kristendomslærer med muslimsk baggrund og som aktiv i Danmarks Lærerforening med ikke-dansk baggrund.

"Selvfølgelig er vi mennesker som alle andre", sagde han med henvisning til diskussionen om, hvorvidt papiret Fællesskabets skole i et multietnisk samfund grupperer mennesker på baggrund af etnicitet.

"Men med det her papir sender vi også et signal om, at vi værdsætter det arbejde, som lærerne gør på de skoler, hvor det er et problem, at eleverne kommer fra mange forskellige kulturer, og at det kræver ekstra resurser. Det kræver ekstra tid til samtaler med forældrene til lærerne til at sætte sig ind i elevernes baggrund", sagde Basil Hammoud.

Og Basil Hammoud havde ingen problemer med fremhævelsen af dansk kultur og demokratiske værdier i teksten:

"De værdier, den danske kultur bygger på, er almenmenneskelige, og lad os da nævne demokratiet 500 gange! Óg ligestilling mellem kønnene skal man have, uanset om man er pakistaner, araber, tyrker eller muslim", understregede han og støttede også ønsket om, at faget kristendom skifter navn til religion.

"Men det er ikke nok, der skal også oplysning til. Det vil nærmest være at snyde, hvis vi lader faget skifte navn og gør det obligatorisk uden at ændre indholdet", sagde Basil Hammoud og tilføjede, at kristendommen fortsat skal spille en hovedrolle i religionsundervisningen.

(Foto: Kirstine Theilgaard)

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

På tide, DLF sender et signal om integrationsopgaven i skolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS