Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

På række to og to – det skaber ro

Indskolingsklasserne på Kildevældsskolen i København er vant til at stå og gå på række. Det skaber ro og giver mere effektiv undervisningstid, mener lærerne. Hver måned uddeles en pokal med 100 kroner til den klasse, der har klaret det bedst.

Helle Lauritsen
Start debatten
9. april 2015, kl. 12:44

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Militær disciplin er der på ingen måde tale om, når indskolingsklasserne træder ind til morgensamling i gymnastiksalen på Kildevældsskolen i København klokken 8.05. Men eleverne går to og to med hinanden i hånden ind i salen og sætter sig ned på klassens faste plads. Forældre er der plads til nede bagved, og lærerne står ude ved ribberne og holder øje med deres klasser.

Folkeskolen nr. 07 2015

Den først ankomne klasse går hen og stiller sig med næsen mod ribberne og får så lov til at sætte sig. Et løsere geled med to klasser kommer ind - de har vikar. Også de sætter sig på deres faste plads.

Video: Klaus Holsting

Samtidig er der snak og grin, men indmarch i salen er der bestemt tale om. Det er alvor, det her, for der er en vandrepokal og 100 kroner på højkant til den klasse, der har klaret at gå, stå og sidde pænest den seneste måned.

Når souschef Mette Weldon løfter højre hånd, dæmpes stemmerne. Nogle af eleverne løfter også hånden. Det er tegnet for ro. Og så taler souschefen. I dag fortæller hun lige om reglerne til de fremmødte forældre. Når alle synger, klapper man ikke bagefter, men når en klasse optræder - som 0.y skal i dag - så må alle gerne klappe bagefter. I dag skal der uddeles pris til den bedst udklædte klasse fra fastelavn, og så skal vandrepokalen deles ud.

En elev kommer op og afleverer pokalen, og Mette Weldon lægger 100 kroner i den.

Gulerodspædagogik virker

Fællessang og jubel

Først synger alle med på »Hodja fra Pjort«. Musiklæreren dirigerer, guitar og tromme går i gang, og så gjalder børnestemmerne. Flere vipper med hovedet i takt til musikken. De er vant til at synge her på skolen. Når musiklæreren sætter hænderne bag ørerne, synger eleverne højere. Hvis hun vil dæmpe dem, viser hun det med hænderne og giver thumbs up-tegn, når det lykkes.

Så skal 0.y optræde. Eleverne stiller sig op med front mod de andre i to rækker og synger røversangen fra Kardemomme by. De har øvet sig. De synger og siger i kor: »ja, det gør vi skam« efter versene. To voksne spiller congaer og rysteæg til - og alle klapper.

De finder tilbage på plads, og Mette Weldon løfter højre hånd. For nu gælder det en præmie til den bedst udklædte klasse. Det er 2.u. Alle i klassen havde gjort noget ekstra ud af fastelavn.

»Yeah, ja«, råber 2.u og kommer op til Mette Weldon to og to. De får en æske med flødeboller, griner og går ned på plads.

Så kommer højdepunktet. Den skinnende pokal skal uddeles.

»De 100 kroner ligger i pokalen«, siger Mette Weldon og viser pengene.

»Pokalen går denne måned til en af de yngste klasser, og det er usædvanligt så tidligt på året, men jeg har været forbi klassen og set, hvor gode de er til at stå og gå stille. Det er 0.y, der får pokalen«.

Eleverne i 0.y springer op, griner og flytter uroligt på kroppen af glæde. Nogle omfavner hinanden. En elev får æren af at bære pokalen, og de klappes på plads med pokalen hævet så højt, som så små arme kan klare.

Det er tid til en sidste sang - en kending: »Det var dig - der bare forlod mig midt i festen«. Magi i luften.

Efter sangen rejser eleverne sig og forlader salen to og to klassevis.

Årets bedste dag

Et forældrepar til en dreng i den vindende børnehaveklasse fortæller, at pokalen er en stor motivationsfaktor. Deres dreng har talt meget om den, og børnene har øvet sig i at stå og gå stille på række for at vinde. Og det lykkedes.

»Han sagde, at det var årets bedste dag i dag«, griner moren.

0.y går med lærer Helle Müller tilbage til klassen, hvor pigerne stiller sig til venstre på gangen og drengene til højre. En dreng siger A og går ind i klassen, den næste B, og så følger det meste af alfabetet. Meget få elever skal have hjælp.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

På række to og to – det skaber ro

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS