Overkommelige opgaver og ros baner vej for succes for elever med ADHD

Ungehusets 11 elever går i 8., 9. og 10. klasse. De har mange nederlag med i bagagen, og deres faglige niveau ligger lavt, så de møder typisk Ungehuset med armene over kors og et klart signal om, at de ikke dur til at gå i skole. Alligevel slutter de med at tage en fuld 9. klasses afgangsprøve med gode karakterer (se artiklen "Specialskole har succes med at lade ADHD-elever gå til afgangsprøve" via linket til højre).

Grundlaget bliver lagt, når de tre lærere understøttet af fem pædagoger kører på med undervisning fra første dag.

"Eleverne kræver en fornuftig normering. Vi er næsten en til en, og det skal der til for at skabe tryghed og forudsigelighed", siger afdelingsleder Niels-Jacob Ulstrup.

Lærerne skaber en illusion

Eleverne har svært ved at tro på sig selv, fordi de har fået mere skældud end ros.

"Vi giver dem opgaver, som vi er sikre på, at de kan løse. Nogle får måske opgaver fra 6. klasse, men vi skriver 8. klasse på arkene, så de oplever, at de løser alderssvarende opgaver. Vi skaber en illusion for at styrke deres selvtillid, og vi roser dem, så hen omkring efterårsferien begynder de at tro på, at de godt kan", siger Niels-Jacob Ulstrup.

Det er meget forskelligt, hvad eleverne kan, når de begynder i Ungehuset. Lærerne tester dem og går så i gang med at fylde deres faglige huller ud med slavisk gennemgang på tavlen af formler i matematik og analyser i dansk, så alle får et fælles fundament.

"Det er nødvendigt, fordi de har så mange huller. Men de har forskellige huller, så vi har en høj grad af undervisningsdifferentiering, og vi gør meget ud af at fortælle dem, at folkeskolen ikke er en uddannelse, men giver dem en basis til resten af livet. De går ikke i skole for vores, men for deres egen skyld", fortæller Jens Pedersen, der underviser i dansk.

Drengene fra Skt. Petri angribes fra flere sider

Undervisningen er skemalagt med traditionelle lektioner på 45 minutter fra klokken 8.15 til 12. Lærerne bestræber sig på at gøre undervisningen nærværende for eleverne. Derfor vælger Jens Pedersen tekster, som berører nogle af de problemer, de slås med til daglig.

"Der er meget moral i de tekster, jeg vælger. De kan handle om tyveri og om nogle, der bliver beskyldt for noget, de ikke har gjort. Jeg prøver så at få eleverne til at sætte sig i offerets sted. Hver gang jeg får dem til at reflektere, tager de et skridt fremad", siger han.

Ungehuset gør meget ud af at få fagene til at hænge sammen, så når der står Anden Verdenskrig på programmet i historie, læser de Drengene fra Skt. Petri i dansk. Samtidig læser pædagogerne bogen højt om eftermiddagen og ser filmen sammen med eleverne, så eleverne får historien ind på flere måder.

"Vi skaber en rød tråd igennem alle fag. Når eleverne arbejder med mål og enheder i matematik, bager vi. Så viser det sig, at de godt ved, at der gå ti deciliter på en liter. Jo mere vi kan kombinere fagene, desto mere kan vi nå", siger Niels-Jacob Ulstrup.

Lærere og pædagoger har hele tiden en plan

Lærerne bruger meget tid på at finde ud af, hvad eleverne kunne tænke sig at blive, og hvad det så kræver.

"Vi har et tæt samarbejde med pædagogerne. Hver anden fredag bruger vi tre timer på at gennemgå eleverne sammen for at finde ud af, hvad de har brug for, og hvor vi vil flytte dem hen. Det er også her, vi aftaler, hvor de skal i praktik, så de kan finde ud af, at det ikke er umuligt for dem at blive det, de gerne vil. Det giver os noget at hænge undervisningen op på. Vi har hele tiden en plan med det, vi gør", siger Jens Pedersen.

Eleverne kommer i praktik, og Ungehuset opfordrer dem til at få sig et fritidsjob.

"Vi har efterhånden opbygget et netværk af virksomheder. De kan efterlade et førstehåndsindtryk, som kan være en hindring for dem, så det er vigtigt, at modtagerne er tålmodige. Omvendt skal eleverne lære, at deres drømme ikke bliver opfyldt af sig selv. De skal kunne sidde stille, høre efter, modtage en besked og være sammen med nogen, de ikke bryder sig om" siger Niels-Jacob Ulstrup.

Eleverne undervises sammen

Ofte forlanger forældre og sagsbehandlere, at eleverne får undervisning alene, for det har de haft succes med tidligere. Men i Ungehuset er målet, at eleverne bliver undervist sammen.

"De får ikke lov til at sidde alene på en ungdomsuddannelse, så det nytter ikke, at de gør det hos os. Tværtimod skal de lære at arbejde sammen med andre", siger Jens Pedersen.

Selv om der er otte voksne til 11 elever, skal eleverne lære at klare sig selv, og derfor glider de voksne stille og roligt ud af billedet.

"Vi kan ikke bare kyle eleverne ud at stå på egne ben. Men vi kan hjælpe dem på vej, så alt, hvad vi gør ud af huset, foregår i det offentlige rum. Vi tager ikke i svømmehallen efter lukketid, men når der er åbent, så de møder andre borgere. Og når vi er på internetcafé, må eleverne selv spørge efter en ledig computer. De bliver hele tiden konfronteret med, hvordan man opfører sig. Det går galt engang imellem, men i bund og grund vil de gerne have, at folk ser dem som normale", siger Niels-Jacob Ulstrup.