Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Overenskomstforhandlinger i afsluttende runde

Søndag kan blive dagen, hvor arbejdsgivernes og lønmodtagernes forhandlere bliver enige om et forlig på det generelle overenskomstområde.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
25. januar 2002, kl. 19:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Sådan lød topforhandlernes budskab, da forhandlingsdelegationen fredag aften brød op.

"Søndag eftermiddag går vi ind i en runde, der forhåbentlig bliver den sidste”, sagde arbejdsgivernes forhandler, Gladsaxes borgmester, Ole Andersen (A), efter parternes tredje møde.

Forhandlingerne blev afbrudt for at lade sekretariatsgrupperne bruge lørdagen på at arbejde med tekniske deltaljer.

Lønmodtagernes forhandler, KTO-formand Poul Winckler, var heller ikke afvisende over for, at rammerne for de 650.000 ansatte i kommuner og amter, kan blive udstukket på søndag.

”Jeg håber, vi bliver færdige med forhandlingerne søndag", sagde han.

Parterne løftede sløret for, at dagens forhandlinger har gjort det sandsynligt, at der i fremtiden kan ydes et funktionstillæg til tillidsrepræsentanter.

”Så diskuterede vi Ny Løn. Nu prøver parterne at finde et system, der kan løse de tvister, der måtte komme. De tvister løses ikke så godt i det system, vi har på nuværende tidspunkt”, sagde Poul Winckler.

Derudover diskuterede parterne blandt andet et ligelønsprojekt, regulering af tjenestemandspensioner og pensionstillæg.

”Men vi mangler stadig at snakke om, hvordan økonomigrundlaget bliver, og hvor stor en andel af lønkronerne, der skal gå til Ny Løn”, sagde Poul Winckler.

Han løftede også sløret for, at det ikke er farligt for lønmodtagerne at snakke om en treårig overenskomstperiode.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Overenskomstforhandlinger i afsluttende runde

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS