Otto B. Lauritzen

Otto B. Lauritzen døde den 21. april 2003, 75 år.

I årene 1971-89 var Otto B. Lauritzen viceskoledirektør ved Århus Skolevæsen med folkeskolen og pædagogik som hovedområder. Han var enestående, kort og godt. Som igangsætter, innovator, som leder og rådgiver og som strateg for udviklingen af det store skolevæsen. Han kom til at virke i den periode, hvor Lærerforeningen valgte at gå på to ben, og næppe nogen har tal på de mange udviklingsarbejder, der blev sat i gang i hans tid. Der var virkelig grøde i skoleudviklingen i perioden, og det lykkedes ham altid i disse år at overbevise byens politikere om i enighed at støtte denne udvikling, som tog forskud på det store syvpunktsprogram, Undervisningsministeriet satte i søen i slutningen af 80erne, og som lagde op til den eksisterende folkeskolelov.

Otto B. Lauritzen rummede en stor varme, han var åndfuld og vidende, og dertil kom hans humor, der hører til i kategorien »den store humor«. Der går frasagn om hans taler, både de rent faglige og i lige så høj grad de mange festtaler, der altid var et højdepunkt.

Inden Otto B. Lauritzen kom til skolevæsenet, arbejdede han som skoleinspektør ved Strandskolen i Århus. Også her delte han ud af sine ansvarsområder. En af hans yndede historier er den om eleven fra 2. klasse, der kunne fortælle, at Strandskolen havde to, der bestemte. Ham, der stod for morgensangen, og så ham med kitlen ude i skolegården!

Det var en stor glæde at arbejde for Otto B. Lauritzen. Det er godt at tænke på hans tid. Da han gik af, skulle det ikke ske med gode råd til dem, der fulgte efter. Men ét ville han godt sige, og det var, at børnene skulle have lov til at være børn, mens de var det! Også dengang var der røster fremme om, at børnene skulle lære noget mere. Noget før.

Jens Arnum og Ole Skovmøller