Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Otte timers undervisning om dagen løfter Taastrup-børn

Lærerne på Selsmoseskolen er stolte over, at seks år med heldagsskole har løftet skolens tosprogede elever, hvoraf mange har en svag social baggrund. Kredsformanden fra Taastrup fremhævede fra kongressens talerstol, at det er lærernes fortjeneste. For der er ingen pædagoger i heldagsskolen.

Lone Brandel er lærer på Selsmoseskolen i Taastrup. Hun forstår ikke ønsket om, at der er pædagoger i heldagsskolerne: "Når målet er, at eleverne skal have et fagligt løft i forhold til de faglige mål, så skal det selvfølgelig være lærere, der skal udføre opgaven".

Foto: Foto. Karen Ravn
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
2 kommentarer
13. september 2012, kl. 08:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

"Vi har selvfølgelig nogle børnehaveklasseledere, og så har vi en socialpædagog, der arbejder som skolehjemvejleder. Men det er lærerne, der underviser eleverne fra kl. 8 til16", fortæller lærer på Selsmoseskolen de seneste 12 år og næstformand i Kreds 16 Lone Brandel.

Forleden blev skolens flotte testresultater i dansk læsning og matematik omtalt i Politiken, efter at skolen havde haft besøg af undervisningsminister Christine Antorini, som taler varmt for flere heldagsskoler med blandet leg og læring og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Men artiklen nævnede ikke, at skolen i modsætning til de andre forsøg med heldagsskoler ikke har et bånd midt på dagen med leg og kreative elementer, som sfo-pædagogerne står for.

Heldagsskoleelever klarer sig over landsgennemsnittet

"Selvfølgelig lægger vi skoledagen til rette med leg og bevægelse - det er vi simpelthen nødt til", siger Lone Brandel. Før Selsmoseskolen blev heldagsskole, var der ikke ret mange børn i skolens fritidsordning. Børnene løb udenfor og legede eller hjalp til hjemme. Nu går de i skole fra kl. 8 til 16, og der er også lektieklub fra 16 til 17, som lærerne også står for.

Skolen har mange tolærertimer og i det hele taget rigtig mange resurser - til gengæld inkluderes mange fagligt meget svage elever: "Og de bliver også løftet af samværet med de stærke elever i otte timer hver dag", fremhæver Lone Brandel.

Hun forstår ikke ønsket om pædagoger i heldagsskolerne:

"Når målet er, at eleverne skal have et fagligt løft i forhold til de faglige mål, så skal det selvfølgelig være lærere, der skal udføre opgaven - fordi lærere er smadderdygtige til samspillet mellem det sociale, det relationelle og det faglige".

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Otte timers undervisning om dagen løfter Taastrup-børn

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS