"Overfor vores trivselsmedarbejdere har eleverne fortalt om lange juleaftener, hvor aktivitetstilbuddet er gåture i mørke og kolde gader, hvor alt er lukket. Derfor har de unge bedt os om hjælp til et alternativ, og det vil vi prøve at imødekomme", fortæller skoleleder Halvor Holm til det norske lærermedie Utdanningsnytt.
Der er ikke tale om nogen form for 'alternativ jul', understreger skolelederen.
"Men skolen kan altid tilbyde god plads og siddegrupper i både store fællesrum og små grupperum. Vi har fjernsyn, og vi har tilgang til spil og film, som de unge kan hygge sig med", siger han.
Der er også mulighed for at spille håndbold og basketball, og skolen sørger for mad.
Halvor Holm forventer, at måske en tiendedel af skolens ca. 500 elever vil benytte sig af tilbuddet. Til stede vil være ansatte fra skolen, der heller ikke holder jul og derfor har sagt ja til at stille op.
Skolen har søgt forvaltningen om penge til at dække den ekstra åbningstid, men skulle det ikke lykkes, holder den åbent alligevel.
Oslo-skole holder åbent for eleverne juleaften
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.