"Det er en kæmpe skuffelse", siger John Illum, konstitueret formand for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening. "Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd havde satset voldsomt på at indstille to til hver bestyrelse, men ingen af dem er med på listen. Undervisningsministeren har i stedet udpeget alle mulige andre".
Det kommer ikke bag på John Illum, at Bertel Haarder har fravalgt organisationerne.
"Ministeren har fra starten slået på, at der var behov for professionelle bestyrelser, der ligner dem, vi ser alle andre steder. Jeg tager det som et udtryk for, at han opfatter demokrati som hæmmende. Den brede debat og indflydelse, der hidtil har været på professionernes uddannelse, skal reduceres."
At organisationerne er holdt udenfor kan få den konsekvens, at de ikke får indflydelse på vedtægterne og nedsættelsen af de permanente bestyrelser.
"Det kan føre til en skæv sammensætning. Vores indflydelse kan på sigt blive reduceret til at indgå i udvalgene for de enkelte uddannelser samt i repræsentantskaberne. Det sidste bliver kun tilfældet, hvis de midlertidige bestyrelser beslutter sig for at nedsætte dem", siger John Illum.
De nye professionshøjskoler omfatter 22 CVU'er og seminarier.
Organisationer holdt uden for bestyrelser
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.