"Mildest talt tonedøvt i forhold til de udfordringer, folkeskolen har".
Sådan har de Radikale Venstres undervisningsordfører Lotte Rod betegnet regeringens finanslovsudspil om at tilføre et millionbeløb til intensive læringsforløb til de fagligt svageste elever i skolens to største fag.
Med forslaget vil regeringen næste år tilføre folkeskolen 35 millioner. Et beløb, der stiger til 500 millioner i 2028.
Når udmøntningen når sit højeste, vil det ifølge regeringen give mulighed for at tilbyde to elever fra alle folkeskolens klasser to lektioner om ugen på mindre hold i dansk og matematik.
Men det er langt fra nok, mener Lotte Rod, der har sammenlignet forslaget med, at man som forælder køber en pose slik med hjem en tankstation for at kompensere for, at man i 10 år ikke har været med til sit eget barns fødselsdag.
”Der sidder lige knap fem børn i hver klasse, der får specialstøtte. Og endnu flere, der har brug for støtte, de ikke får. Over halvdelen af pigerne i 9. klasse har det rigtig skidt. Og Løkkes svar er to timers specialundervisning om ugen?! Om fem år?!”, lød det i sidste uge fra den Radikale ordfører.
”Vi mener det faktisk alvorligt”
Nu tager Moderaternes undervisningsordfører, Rasmus Lund-Nielsen, til genmæle. Han har sendt en længere replik til Folkeskolen, hvor han skriver, at ”det er snarere tonedøvt ikke at gøre alt, hvad vi kan, for at rette op på problemet”:
”Med vores massive investering i folkeskolen, baner vi vejen for mindre undervisningshold, der er specielt designet til at imødekomme børnenes unikke forudsætninger. Det er et konstruktivt skridt, der vil bidrage til at skabe et mere inkluderende og interaktivt læringsmiljø”, skriver Rasmus Lund-Nielsen.
”Eleverne vil blive præsenteret for udfordringer, der passer til deres evner, hvilket ikke kun vil forbedre deres faglige præstationer, men også styrke deres selvtillid og motivation for læring”, lyder det videre fra Moderaternes undervisningsordfører.
Ordføreren peger på, at regeringen er blevet kritiseret for at være at være ”en visionsløs teknokratregering”.
”Men vi mener det faktisk alvorligt, når vi siger, at vi vil øge værdigheden i tilgangen til vores mest udsatte. Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil øge trivslen blandt de unge, og vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil øge fremtidsmulighederne for de 43.000 unge, der står uden for uddannelse og arbejde”, skriver Rasmus Lund-Nielsen.
Ordfører svarer igen på kritik: ”Det er snarere tonedøvt ikke at gøre alt, hvad vi kan”
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.