Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ordblindeinstitutleder: DLF bør kræve efteruddannelse af lærerne

Det kræver to diplomfag at undervise voksne ordblinde. Men der er ingen krav på børneområdet. Leder af Ordblindeinstituttet Karl-Åge Andreasen mener, at DLF bør arbejde for et sådant krav. Bedre uddannede lærere vil hurtigt tjene sig ind, siger han.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
27. august 2009, kl. 11:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Udgifterne til specialundervisning bliver stadig større. Ifølge Karl-Åge Andreasen går 20 procent af udgifterne i folkeskolen til specialundervisning, hvilket betyder, at hver femte time er en specialundervisningstime. Han mener derfor, at der er et tvingende behov for at sikre, at undervisningen har høj kvalitet.

Se Karl-Åge Andreasens oplæg ved konferencen Ord09

"Når det er så kostbart, er det vigtigt, at lærerne er kvalificerede. Det undrer ofte forældrene, at kravene til specialunderviserne er så flydende. Man ville få så meget mere ud af de resurser, der bliver brugt, hvis lærerne var tilstrækkeligt uddannede".

Krav om to diplomfag

Karl-Åge Andreasen henviser til, at der på voksenområdet er et lovkrav om, at underviseren skal have diplomuddannelse i to fag.

"Selv om læsevanskeligheder og ordblindhed er problemer, som lærerne kommer til at møde hver eneste dag, så er det ikke en obligatorisk del af læreruddannelsen. Samtidig er der en generation af forældre nu, som er vant til at stille krav og at blive lyttet til. Hvis specialunderviserne kan deres kram, så kan de svare forældrene og gøre dem trygge. Men det kræver, at de er uddannede", siger han.

Undervisningsminister Bertel Haarder er enig i, at læreruddannelsen generelt ikke kvalificerer til at undervise ordblinde, men han mener, at den nye læreruddannelse løser problemet.

"De fleste lærere har haft knalddygtige undervisere på uddannelsen, men det har været akademikere, som ikke aner et klap om, hvordan man lærer seks-syv-årige at læse. Det har vi gjort noget ved i den nye læreruddannelse, hvor vi har lavet en opdeling i linjefaget i læsning for små og store", sagde han på konferencen Ord 09 i sidste uge.

DLF bør tage affære

Karl-Åge Andreasen mener, at Danmarks Lærerforening burde gå ind i sagen og opstille krav.

"Jeg kunne drømme om, at DLF gik i brechen for det her. At de gik til Undervisningsministeriet og opstillede en række konkrete krav til dem, der skal undervise ordblinde i folkeskolen. Et krav om uddannelse på pædagogisk diplom-niveau".

Han mener, at udgifterne til at efteruddanne lærerne ville være marginale i forhold til udbyttet. Og han mener, at lærerne kunne bidrage med noget af deres fritid.

"Kommunerne er bange for at smide for mange resurser efter lærere, som ikke er loyale nok til at blive i skolerne, når de har fået efteruddannelse. Jeg synes godt, at lærerne kunne give tiden selv, for det er jo også i deres interesse at blive efteruddannet", siger han til folkeskolen.dk.

I Danmarks Lærerforening er man i gang med at komme forslag til en præcisering af lovgivningen for specialundervisning.

"Vi vil få beskrevet, hvad der skal til for at en skole kan levere ordentlig specialundervisning, og herunder er lærernes uddannelsesniveau en meget væsentlig faktor", fortæller formand for skolepolitisk udvalg Dorte Lange.

Hun mener dog ikke, at DLF vil kræve et specifikt uddannelsesniveau.

Dorte Lange mener, at kommunerne kunne løse problemet med loyaliteten ved at gå sammen om efteruddannelsesindsatsen, så de ikke taber noget ved, at lærerne flytter. At lade lærerne bidrage til egen uddannelse, synes hun til gengæld ikke er nogen god ide.

"Det er jo op til overenskomstens parter at forhandle om via overenskomsten. Men jeg synes ikke, at det er måden gøre det på".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ordblindeinstitutleder: DLF bør kræve efteruddannelse af lærerne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS