Oppositionen vil fortsat have snor i læreruddannelsen

Følgegruppen anbefaler, at politikerne overlader et langt større ansvar for læreruddannelsen til uddannelsesstederne selv. I Venstre tager man alle anbefalinger alvorligt, men ønsker ikke at slippe den politiske styring af læreruddannelsen fuldstændigt.

"Det er jo ikke nok at sige, at vi sætter det hele fri, og så går det alt sammen godt. Vi skal også opstille nogle løsninger for udfordringerne. Og selvfølgelig har vi udfordringer, når vi vil have de allerbedste lærere uddannet", siger videnskabs- og forskningsordfører Tina Nedergaard (V).

Hun bakkes op af den konservative uddannelsesordfører Mai Henriksen. Ifølge hende må politikerne kunne regulere, hvilke linjefag der er de vigtigste. Hverken hun eller Tina Nedergaard kan se meningen med, at det skal kræve ligeså meget at lære at undervise i hjemkundskab som i dansk.

"Jeg må erkende, at der er nogle fag, der er vigtigere end andre. Ligesom man siger politisk, at vi vil have en kanon, så siger vi, at matematik og dansk er de vigtigste fag. Det er pligtstof, og det er noget, man skal kunne undervise i", siger Mai Henriksen.

Også Liberal Alliance er betænkelige ved at gøre alle fag lige store.

"Der er nogle fag, der er tungere at sætte sig ind i end andre, og der er også nogle, der fylder mere end andre i folkeskolen. Læringskurven og -byrden er ikke lige stor i alle fag", siger uddannelsesordfører fra Liberal Alliance Merete Risager.

Dansk Folkepartis videnskabs- og forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl mener ikke, at man fra politisk side bør regulere mere end nødvendigt. Men han vil på den anden side ikke risikere, at et fag som kristendom glider ud i sandet med dereguleringen.

Modsat de andre oppositionspartier er Liberal Alliance overordnet meget begejstrede for udsigten til højere frihedsgrader på uddannelsesstederne.

"Vi er helt overbevist om, at man får et bedre resultat, når man lægger ansvaret tilbage til professionshøjskolerne. Når man giver folk ansvaret, så griber de det også - det giver lederne en mulighed for at indrette uddannelsesstederne på den måde, de synes er rigtig i samspil med lærerne. Det giver motivation og gejst", siger Merete Riisager fra Liberal Alliance.

Rustet til inklusion og tosprogede elever

Følgegruppen, der har fulgt læreruddannelsen tæt siden 2007 anbefaler nu at sløjfe linjefagene specialpædagogik og dansk som andet sprog. Disciplinerne skal i stedet opsamles i faget Pædagogik og Lærerfaglighed, som alle lærerstuderende skal have på skemaet.

"Det er spændende nytænkning. Jeg har stærke følelser for dansk som andet sprog som et selvstændigt fag, men hvis det er mere fornuftigt at organisere det anderledes, så ok", siger De Konservatives Mai Henriksen, der gerne vil sparre med formand i Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen i den sammenhæng.

I Venstre undrer det Tina Nedergaard, at følgegruppen argumenterer med, at det ikke nytter noget, at der kun er et par lærere ude på skolerne, som er opmærksomme på det specialfaglige.

"Da vi lavede de to linjefag, var det for at få nogle lærere med nogle helt særlige kompetencer, som så kunne støtte de andre lærere. Jeg havde set dem som supervisorer i forhold til de øvrige lærere - og ikke som nogle, der skulle overtage hele funktionen", siger Tina Nedergaard.

"Vi må også tænke på, hvad vi har af undervisere på professionshøjskolerne, der kan levere varen. Det er en meget stor del af det. Har vi tilstrækkeligt med undervisere til at undervise alle studerende i dansk som andetsprog?", spørger den tidligere undervisningsminister retorisk.

Merete Riisager fra Liberal Alliance kan godt forestille sig pædagogik som et selvstændigt fag på læreruddannelsen, men hun mener også, at det skal være en del af alle andre fag. For Jens Henrik Thulesen Dahl er enhver styrket rustning af lærerne til at håndtere inklusionsopgaverne en god ide.

Uenighed om udveksling på læreruddannelsen

Dansk Folkepartis ordfører for videnskab og forskning er imidlertid mere skeptisk, når det kommer til følgegruppens anbefaling om en internationalisering af læreruddannelsen.

"Jeg har ikke noget imod, at man tager semestre i udlandet, men vil man samtidig have udenlandske studerende på den danske læreruddannelse, ser jeg en voldsom udfordring. Jeg er bange for, at undervisningen på læreruddannelsen i Danmark så vil foregå på engelsk eller andre sprog, og det tror jeg ikke, at vi har gavn af", siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tina Nedergaard er derimod begejstret for anbefalingerne om, at man omlægger semestrene på læreruddannelsen til moduler, så det dermed bliver lettere for de studerende at tage et ophold i udlandet.

"Det ville være fantastisk. OECD peger også på, at den mest effektive måde at få øget internationalisering i vores grundskoler er ved at lærerstuderende har været i udlandet", siger hun og peger på, at det ville hjælpe de trængte sprogfag.

"Som minister havde jeg nogle gode møder med den tyske ambassadør om at prøve at etablere et gensidigt samarbejde omkring udveksling. Det ved jeg også, at regeringen i Berlin er meget optaget af".

"Hvis jeg var 19 år og kunne vælge en læreruddannelse, hvor en del af det at blive tysklærer var et organiseret ophold i Tyskland, så tror jeg det ville virke stærkt motiverende", argumenterer Tina Nedergaard.

I morgen fredag den 20. januar mødes de politiske partier med følgegruppen for at diskutere evalueringsrapportens anbefalinger. Forligskredsen bag 2006-reformen af læreruddannelsen bestod af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative og De Radikale. SF er kommet med ved at indgå i regeringen, og også Liberal Alliance og Enhedslisten er inviteret til et nyt samarbejde.