Oppositionen: Opsparing er bare et smukt ord for besparelser

"Hvordan vil ministeren leve op til forpligtelsen om et kvalitetsløft af professionsuddannelserne og en reform af lærer- og pædagoguddannelserne, når regeringen samtidig varsler voldsomme nedskæringer", lød det fra socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini.

Undervisningsminister Bertel Haarder mener ikke, at der tale om nedskæringer, og et regnestykke fra professionshøjskolerektorernes, der viste besparelser på seks procent, afviste han i samrådet med, at der er tale om en omprioritering af nogle af midlerne, en indkøbseffektivisering, som vil give overskud til institutionerne, og en opsparingsordning, som måske vil blive tilbagebetalt i 2009.

Oppositionen ville ikke acceptere ministerens afvisning af opsparingsordningen som en besparelse.

"Uanset valg af ord - det er jo utrolig taknemmeligt at kalde en besparelse for en opsparing - så giver den opsparingsordning jo ikke professionshøjskolerne mulighed for at gå ned i banken og låne penge til lærerlønninger", lød det fra De Radikales uddannelsesordfører Marianne Jelved. "De har kun afskedigelse af undervisere eller nedlæggelse af aktiviteter at vælge imellem. Gennem de sidste år har pædagog- og læreruddannelserne sparet 25 procent af underviserne væk. Alle ved, at det nærmer sig det uansvarlige. Det er meget mere graverende, end det lyder".

Ingen garanti for udbetaling af opsparing

Enhedslistens uddannelsesordfører Johanne Schmidt-Nielsen forsøgte at få ministerens garanti for, at pengene i opsparingsordningen vil komme tilbage til institutionerne og bad ham desuden pege på, hvor institutionerne kan spare.

"Konkret på læreruddannelsen er mange rektorer bange for, at de må spare på timetallet. Er det et kvalitetsløft, hvis man går under det vejledende timetal? Og hvordan vil man sikre sig mod den faldende søgning og stigende frafald uden kvalitetsudvikling og med færre timer? Hvis ministeren var rektor på et seminarium, hvor ville ministeren så skære?", spurgte hun.

Bertel Haarder tvivler på, at frafaldet hænger sammen med penge, og han mente, at det vil være et udtryk for en detailstyring, som han er sikker på, at rektorerne vil have sig frabedt, hvis han skulle give bud på, hvordan hver enkelt seminarium skal flytte rundt i budgettet. Han ville heller ikke give garantier for, at de opsparede penge kommer tilbage, da det afhænger af konjunktursituationen i 2009.

"Regeringen ønsker at sikre en fortsat sund dansk økonomi. Det er forudsætningen for et godt uddannelsessystem og for de unges muligheder for at få arbejde efter endt uddannelse. Det er i det lys, opsparing i 2008 skal ses", sagde ministeren.

Institutionerne skal selv finansiere egen støtte

166 millioner kroner, som skulle gå til kvalitetsløft og videndeling, forsvinder fra professionshøjskolernes budgetter i 2008. De skal ifølge ministeren gå til at medfinansiere nye initiativer, som er besluttet i trepartsforhandlingerne. Det fik oppositionen til at tale om manglende troværdighed og evne til at indgå aftaler hos regeringen.

"Det her betyder jo, at vi ikke kan lave et forlig med regeringen. Det giver jo ingen mening at lave aftaler, hvor vi giver penge med den ene hånd, og så tager vi dem med den anden. Penge betyder altså også noget, når man sætter noget i værk. Det er ikke politisk ansvarligt bare at sige, at det må institutionerne selv finde ud af", sagde Christine Antorini.

Og de Radikales Marianne Jelved krævede en forhandling af finansieringen af trepartsforhandlingerne.

"Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne har ikke sagt ja til at finansiere trepartsforhandlingerne ved at tage penge fra professionshøjskolerne og andre institutioner, som også lider", sagde hun.

Men ifølge ministeren er den eneste forhandling, der kommer, en finanslovsforhandling.