Her er tale om klar information om et af de mest centrale århundreder for europæisk identitetshistorie, formuleret enkelt og ligetil uden større didaktiske armbevægelser.
Serien "GO Epoke" har budt på bøger om oldtiden, romerriget, vikingetiden, renæssancen og om historiefagets kanon. Det er kendetegnende for serien, at en historisk periode behandles flerfacetteret i form af små indblik i de væsentligste omdrejningspunkter og hændelsesforløb. Formen vægter beskrivelse frem for dybdeborende analyse og kritisk vurdering.
Denne bog om oplysningstiden er ingen undtagelse. Bogen egner sig fint som et materiale, der hentes ind sideløbende med den daglige brug af grundmaterialet. Der tænkes her i helt grundlæggende vidensindsamling og overbliksdannelse for elever i udskolingen, primært 7. og 8. klasse. Med dette værk kan ikke mindst de svageste elever i udskolingen styrkes i arbejdet med tekst- og epokeforståelse.
Bogen må dog som udgangspunkt bedømmes uegnet for 9. klasse, da den ikke rummer den fornødne analytiske indgangsvinkel til det faglige stof, og da der heller ikke arbejdes ud fra den projektorienterede arbejdsmetode, hvor tekstfortolkning og kritisk og kontrafaktisk tænkning er i centrum.
Oplysningstiden
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.