At Sønderjylland er noget særligt, vil mange mennesker nikke genkendende til. Tænk blot på dyrelivet i og omkring Vadehavet og begrebet sort sol, som trækker rigtig mange mennesker til landsdelen i de dage, det kan opleves. I denne bog her stilles der skarpt på naturen i Sønderjylland, så man bedre får øjnene op for de særlige ting, der kan opleves der.
I bogen fortælles om de forskellige biotoper, man kan finde i området. Der fortælles naturligvis også, hvor de findes, samt hvad man kan forvente at finde af dyre- og planteliv, som derefter kan udforskes indgående. Forrest et oversigtskort over landsdelen og bagest et kort med henvisninger til naturfoldere, så man ved, hvor der er yderligere information at hente. Bogen er rigt illustreret med gode fotos. Visse fotos virker dog meget turistprægede. Bogen er en udmærket guide for den naturinteresserede turist, der gerne vil have så meget som muligt ud af sit besøg i landsdelen. Den kan også med fordel bruges af lærere forud for et lejrskolebesøg med en klasse, da der også fortælles om de mindre kendte områder i landsdelen. I øvrige undervisningssammenhænge virker bogen irrelevant.
Oplev naturen i Sønderjylland
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.